TCR Germany   02/05/17

Frustrerende sæson-åbner for Poulsen brødrene
Brødrene Kristian og Roland Poulsen havde virkelig forestillet sig en noget anderledes debut ved sæsonåbningen i ADAC TCR Germany på Oschersleben. Mens Kristian Poulsen kæmpede med håndteringen af sin VW Golf GTI TCR, og ikke mindst konkurrenterne, havde Roland Poulsen problemer med udstyret.

Allerede under kvalifikationen, der på grund af det store antal køretøjer - i alt 42 biler af Audi, VW, Honda og Seat deltog i starten - blev delt i to grupper, som derefter skulle kæmpe om de endelige start-positioner i en 10 minutters shout-out, gik der ikke som ønsket: på grund af en alvorlig ulykke blev den 10-minutters shoot-out ikke startet, og dermed blev resultatet baseret på de to kvalifikationer. Kristian Poulsen endte på en 36. startposition. Hans bror Roland Poulsen, som på det tidspunkt kæmpede med tekniske problemer i sin VW Golf GTI TCR, startede det første løb fra en 37. position. Ud af i alt 42 kørere, var det ikke den optimale position for de to brødre. Men derfor giver man ikke bare op.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Det første løb i 2017 sæsonen af ADAC TCR Germany blev startet lørdag eftermiddag. Selvom Kristian Poulsen var i stand til at kæmpe sig op i feltet, fik de til tider barske metoder hos modstandere, ham til at falde tilbage igen, og han sluttede løbet på 30. position.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Hans bror Roland Poulsen afsluttede ikke det første løb, da han allerede efter den første omgang måtte køre i pit. De tekniske problemer på transmissionen i hans Golf blev ved at slå over i et nød-program. Roland Poulsen forsøgte at genoptage løbet, men problemerne var for voldsomme, og han var nødt til at trække sig ud af løbet.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Sæsonens andet løb blev startet søndag eftermiddag. Igen var udgangspunktet for Kristian Poulsen en 36. position på grid, og direkte bag ham lå Roland Poulsen på position 37 - langt fra optimalt. Kristian Poulsen kæmpede sig op gennem feltet, men var igen "offer" for voldsomme kampe. Til sidst måtte de to brødre slutte sæsonens andet løb med placeringer bagest i feltet.


Kristian og Roland Poulsen
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Roland Poulsen #4:
"Sådan havde jeg ikke forestillet mig sæsonåbningen. Allerede efter kvalifikationen havde vi problemer med gearkassen, der fik min Golf til at skifte over i et nød-program, igen og igen. Selvom mine mekanikere gav alt - Tak til holdet - og hurtigt fik skiftet gearkassen, var problemet der desværre stadig. Og så kan man ganske enkelt ikke køre! Det er bedst at afslutte weekenden hurtigt, og fokusere på de næste to løb på Red Bull Ring i Østrig. "


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Kristian Poulsen #5:
"Sikke en weekend! Vores, eller min, startposition var selvfølgelig alt andet end optimal. Og med sådan et stort felt af startende, er det ikke en fornøjelse at være nødt til stort set at starte bagest. Forskellige hændelser under løbet satte mig tilbage igen og igen. Hertil kommer, at jeg også har skulle vænne mig til min Golf GTI TCR... Da jeg ikke kunne deltage i de officielle test-kørsler, mangler jeg noget rutine, da denne bil er noget helt andet end jeg har kørt før. Det er bedst at afslutte weekenden hurtigt! Lad os håbe det kører lidt bedre i Østrig, i begyndelsen af juni!".


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

ADAC TCR Germany holder nu en længere pause. Mens ADAC GT Masters allerede om tre uger kører det næste løb, deltager ADAC TCR Tyskland først ved den tredje løbs-weekend. Fra den 09.-11. juni er touringcar-serien gæster på Red Bull Ring i Østrig.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Roland Poulsen
  • Oschersleben
  • 30/04/17 - Oschersleben - TCR Germany

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk