På den kuperede bane på Jyllands næse var der i weekenden atter race for DST klassen.
Det var et meget forventningsfuldt team der mødte op til denne weekend, for efter en skuffende diskvalifikation til heat et i sæsonens første afdeling, var alle mand ivrige efter at vise at det ikke var pga. den ubetydelige fejl ved en turbotryks føler at den blå bil med nummer 11 på siden, var så hurtig på Padborg Park. Lørdagen startede med tre træninger, de to obligatoriske og en ekstra købt. Allerede her viste Martin at han ikke var kommet for at være tilskuer – men for at blande sig i toppen!
Bedst af de tre træninger var den sidste der blev kørt, hvor Martin satte tiden som nummer seks, med under et halvt sekund op til den hurtigste – så et absolut godkendt resultat.
(Foto: Denner Photo)
Lørdagens kvalifikation blev en lidt fustrende affære for det midtjyske team, da der lige inden starten kom lidt dryp fra himlen, og det setup man havde klargjort ikke var det optimale til en nu afkølet og fugtig bane. Tørvejrsdækkene blev siddende på bilen, og der blev forsøgt at få sat en god tid så hurtigt som muligt, inden banen blev alt for våd. Heldigvis blev det kun til en ganske lille byge, men alligevel nok til at farten aldrig blev fundet. Alle var generelt langsommere, så skal man finde trøsten et sted, kan man finde den i at Martins tid kun var knap et halvt sekund op til pole position – en tid der placerede Martin på plads nummer syv.
”Det var ikke det vi sigtede efter, men set fra den lyse side, så skal vi nu starte nummer to til første heat, da man vende de otte første. Det giver mulighed for nogle god og tiltrængte point” – ordene kommer fra en fattet og smilende Martin Andersen.
Da heat et starter må Martin se sig henvist til en fjerdeplads. Det var da også her resten af heatet foregik, indtil der på næstsidste omgang knækkede en bolt til venstre forhjulsleje, hvilket betød en snurretur for enden af langsiden direkte ud i sandkassen.
Som det tidligere har vist sig er crewet bag Andersen Motorsport gjort af en helt særlig støbning, så i stedet for, som planlagt, at sætte sig til frokostbordet efter første heat, gav de sig nu i kast med skovl, kost, kompressor og nyt forhjulsleje. Inden længe, faktisk kun en time efter afkørslen, kunne den blå bil trilles op i pitten, klar til heat to.
Til dette heat var det nede bagerst i feltet, man skulle holde øje med start nummer 11, da startrækkefølgen her, er bestemt af resultatet fra første heat. Endnu en gang var der mulighed for at øve overhalinger, og dette gjorde Martin seks gange, hvilket gav et resultat som nummer 14.
(Foto: Denner Photo)
Til tredje heat blev det til startplacering som nummer elleve, men efter en kanon start var Martin allerede på første omgang oppe som nummer syv, og på anden omgang oppe som nummer seks. På et tidspunkt så det ud til at denne sjetteplads kunne byttes til at femteplads, men da der kom pres på bagfra var der ikke overskud til at angribe den forankørende, så slutresultatet i finalen blev en sjetteplads. Et absolut godkendt resultat hvis man spørger Martins Coach, Carsten Gilbjerg Nielsen.
”Martin har vist overskud, overblik og fornuftig dømmesans den her weekend. Han kører med hovedet og er fantastisk fokuseret på opgaven, når han sætter sig i bilen. Efter den afkørsel i første heat, er han i stand til at starte bagerst og kæmpe sig op igennem et hårdt felt. Martin er en begavet og rationel ung mand at arbejde med og det har vist sig at vores arbejde bærer frugt”
Næste gang Martin, den blå racer og Andersen Motorsport skal i action, er allerede den kommende weekend, hvor der skal køres en afdeling af mesterskabet på den smukke og unikke bybane i Århus.
Andersen Motorsport Presse
Læs mere om: Martin AndersenRing Djursland14/05/17 - Ring Djursland - Supertourisme |