Legends Car Cup   21/05/17

Bruun har et Svensson-mareridt
Legends Car CupÅh, nej, nu ikke igen! Sådan tænker Kasper Bruun fra Ribe. I OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP. I går var han ude i et tæt race i Classic Race Aarhus med Jonas Svensson fra Rønde med Svensson som vinder til sidst – efter at Bruun havde haft føringen.

Og i formiddagens 2. heat skete det så igen. Jonas Svensson startede fra poleposition og lagde sig også i spidsen. Men Kasper Bruun pressede og kom også forbi, og faktisk så det ud, som om han denne gang ville holde føringen hele vejen i mål.


(Foto: Brian Staal)

Men nej, Jonas Svensson kom forbi igen og kom også først over målstregen, og det med Kasper Bruun et spinkelt nakkehår efter.

Michael Christensen fra Grindsted viste igen, at han er et plus for Legend-klassen og kørte sig op på 3. pladsen, mens den førende i serien før Aarhus, Mathias Storbank fra Give, ganske vist kørte sig op på 13. pladsen, men han kan ikke holde fast i sin mesterskabsføring.

OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP kører 3. og sidste heat sidst på eftermiddagen.

OK MOBIL 1 LEGENDS CAR CUP
Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk