DM Rally   26/05/17

Jesper Bisted: ”Vi har et klart mål”
I weekenden finder anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally sted, og for Jesper Bisteds vedkommende kommer det nærmest til at foregå om ikke i hans baghave, så på hjemmebane. Det er nemlig i Bjerre Herred, at det kommer til at ske.

”I området mellem Horsens, Vejle og Juelsminde har vi kørt rally mange gange, og selv om jeg ikke kender det præcise prøveforløb, bliver der sikkert tale om nogle gengangere, hvad angår prøverne,” siger Jesper Bisted, der bor i Oens.

”Hjemmebanen giver mig naturligvis en fordel, men min co-driver Arly Larsen og jeg har faktisk et klart mål. Vi skal gennemføre. Det lyder måske ikke af så meget, men vi er startet sæsonen med en ny bil, og ja, den har givet os nogle udfordringer.”
Målsætningen er klar, når Jesper Bisted i weekenden starter på hjemmebane

Såvel premieren ved Rally Grand Prixet ved Kongensbro som den første DM-afdeling i Nordtyskland resulterede i afkørsler.

”Bilen fik en ordentlig tur sidste gang, hvor bagenden var blevet trykket ind, så den skulle trækkes ud. Der skulle monteres nye hjulophæng, nyt bagtøj og ny bagbro, så der var en del, som skulle gøres klar,” siger Jesper Bisted. Men han føler sig optimistisk forud for det kommende DM-rally.

”Vi mener at have fundet årsagen, nemlig at bilen har haft for meget spær-effekt på baghjulene, så bagenden bare kom. Det har nok ikke den eneste årsag, men det har i hvert fald været medvirkende til vores problemer og afkørsler. Nu håber jeg bare, at det virker bedre og vi kan komme i mål, så vii kan få mere erfaring med bilen.”

Bisted Motorsport
www.bisted-motorsport.dk


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Jesper Bisted
  • Juelsminde
  • 27/05/17 - Juelsminde - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto