SportsCar Championship   04/06/17

Andenplads til Christina Nielsen i gaderne i Detroit – Fjerde podie i træk
Stærk optakt til Le Mans
Christina Nielsen og holdkammerat Alessandro Balzan mindskede afstanden til de førende i det amerikanske sportsvognsmesterskab IMSA, da de kørte deres Ferrari i mål på en flot andenplads i gaderne i Detroit lørdag aften dansk tid.

Christina Nielsen startede fra syvende position i GTD klassen på den ujævne og svære bane. Hun var i hård kamp på første omgang, men med en flot overhaling på ydersiden af den mesterskabsførende Mercedes holdt hun sig placering og matchede konkurrenterne på bybanen. Senere ramte Mercedesen en af betonmurene og udgik, men Christina lavede ingen fejl og da hun gik i pit for at lade Balzan overtage bilen, leverede Scuderia Corsa et perfekt pitstop og Ferrarien kom ud i tredje position. Italienske Balzan tog endnu en position inden det ternede flag og med andenpladsen kunne Nielsen, Balzan og Scuderia Corsa fejre deres fjerde podieplacering i træk.

Sejren blev taget af den nye Acura NSX, der vandt sin første sejr i serien med Andy Lally og Kathrine Legge bag rattet.

”Det var et fedt løb” sagde en glad Christina Nielsen efter løbet. ”Bilen var ikke optimal i kvalifikationen, men vi lavede en ændring inden starten og vi havde en fantastisk bil i løbet. Vi har ikke haft bedre bil siden Sebring, så den var en fornøjelse at køre ræs i. Da Mercedes udgik viste vi godt, at det ville være vigtigt at få gode point til mesterskabet. Vi fik lavet et perfekt pitstop og kørerskift og mod slutningen valgte vi, at Balzan ikke skulle tage chancer, men køre andenpladsen hjem”.

Straks efter løbet gik Christina og teamet ombord på en flyver, der tager dem over Atlanten og til Le Mans, hvor de i dag skal deltage i den officielle Le Mans testdag. På Le Mans kører Christina også Ferrari 488 GT3 for Scuderia Corsa. Her får hende og Balzan en ny holdkammerat, da de får selskab af Bret Curtis.

www.christinanielsenracing.com

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Detroit
  • 03/06/17 - Detroit - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto