Formel 4   21/06/17

Renault ønsker Christian Lundgaard indsat i Spanien
Travl weekend i vente for Lundgaard familien
Den danske Renault Formel 1 juniorkører Christian Lundgaard har fået en ekstra løbsweekend tilføjet sin kalender. Christian, der fører SMP Formula 4 NEZ mesterskabet og i forrige weekend deltog i en enkelt afdeling af Renault Formel 4 i Danmark, skal i den kommende weekend deltage i første afdeling af det spanske FIA Formel 4 mesterskab.

Det er Renaults Sport Academy, der ønsker, at det unge talent skal have de bedste muligheder for at vinde SMP Formula 4 NEZ mesterskabet. Og da mange af hans konkurrenter fra det mesterskab sideløbende deltager i det spanske mesterskab, har Renault også indsat Christian i det løb, for at give den 15-årige mere erfaring. Første afdeling af det spanske mesterskab afvikles på Motorland i den kommende weekend og Christian er allerede ankommet til banen sammen med sit hollandske team MP Motorsport.


Christian Lundgaard øverst på podiet i Ahvenisto
(Foto: SMP Formula 4)

”Jeg glæder mig selvfølgelig” fortæller Christian Lundgaard fra Spanien. ”Renault ønsker at se, hvordan jeg klarer mig henover en sæson og med det store spring i kalenderen siden sidste afdeling i NEZ, så er der mange, der deltager her i Spanien. Så nu skal jeg vise, at jeg er konstant og klar hver gang. Det vigtige er også, at jeg lærer hele tiden og dermed får det maksimale ud af hver weekend. Der er hele tiden nye udfordringer og noget nyt at lære. Vi har testet på banen i starten af året, så jeg føler mig godt forberedt og vil gå efter et topresultat, så jeg kan vise Renault, at de kan regne med mig”.


(Foto: James Moy)

Det bliver i øvrigt en travl weekend for Lundgaard familien. I Danmark deltager storebror Daniel Lundgaard i det danske Renault Formel 4 mesterskab, der afvikler tredje afdeling på Padborg Park i Sønderjylland. Her afvikles et løb lørdag og to løb søndag. Daniel Lundgaard, der sidste år vandt det danske Formel Ford mesterskab, fører det danske mesterskab efter at have taget tre sejre ved seneste afdeling på Ring Djursland.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto