Porsche Super Cup   07/07/17

​De østrigske bakker venter for Mikkel O. Pedersen
Racerkøreren fra Struer deltager i fjerde afdeling Porsche Supercuppen på Red Bull Ring
Årets Porsche Supercup finder sted i forbindelse med otte Formel 1 Grand Prixer, og for Mikkel O. Pedersen sker det i de fleste tilfælde på racerbaner, han ikke har et tidligere kendskab til. Men når fjerde afdeling af mesterskabet finder sted i weekenden på Red Bull Ring ved Spielberg 200 kilometer sydvest for det østrigske hovedstad Wien, bliver det ikke ukendt territorium for racerkøreren fra Struer.

”Jeg var så heldig tidligere på året at have en testdag på banen,” fortæller Mikkel O. Pedersen. ”Den testdag gik rigtig godt, og da det skete i min normale Porsche, fik jeg virkelig banen ind under huden, så jeg ikke møder helt uforberedt ind, når vi fredag starter med den første træning.”


Forrige afdeling i Porsche Supercup foregik i Monacos snævre gader. Nu skal Mikkel O. Pedersen køre i bakkerne ved Spielberg i Østrig.

Red Bull Ring er en 4,318 kilometer lang racerbane, som i flere udformninger og i flere perioder har været med på den internationale Formel 1-kalender siden 1970, og banen er dels kendetegnes ved sine langsider, dels sine højdeforskellige grundet bakkerne i området. Programmet består af en tre kvarter lang træning sent fredag eftermiddag, og lørdag middag – mellem 12.25 og 12.55 for at være helt præcis – køres der tidtagning, der skal bestemme startopstillingen til det 16 omganges lange løb, som starter søndag 11.30.

”Konkurrencen i Porsche Supercuppen er meget tæt, så weekenden kan lige så godt ende med et top 5- resultat som en placering i top 20,” siger Mikkel O. Pedersen. ”Det bliver vigtigt, at jeg fredag får kørt så mange omgange som muligt og får prøvet forskellige opsætninger af, så teamet og jeg har godt styr på, hvilket dæktryk vi vil køre med, når de nye dæk kommer på til kvalifikationens om søndagen. Den kvalifikation er afgørende for, hvor jeg starter og hvordan mine chancer er.”

Mikkel O. Pedersen ligger aktuelt på en delt 12. plads blandt de 28 kørere, som deltager i det hårde mesterskab, mens han er på en delt femteplads i rookie-mesterskabet. Hvordan kommer det til at gå i den østrigske afdeling?

”Det vil jeg ikke spå om,” lyder det resolut fra den 20-årige racerkører. ”Konkurrencen er så hård i Porsche Supercuppen, at alt kan ske. Og der er faktisk flere af de kørere, jeg er oppe i mod, som for nylig deltog i en afdeling af den tyske Porsche Carrera Cup, og de har fået ekstra træning.”

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Red Bull Ring
  • 09/07/17 - Red Bull Ring - Porsche Super Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto