Det er længe siden at Johan Schwartz har kørt racerløb på dansk jord, men om godt en uge får han igen chancen, når han deltager ved Copenhagen Grand Prix, hvor han skal køre i Royal Pro/Am klassen, sammen med Stefan Winquist i dennes BMW 2002 Ti. Stefan Winquist er ikke uvant gæst på podiet, og de to skal nok give kamp til stregen. Det er de færreste danskere der har hørt om dansk-amerikaneren Johan Schwartz, men han har i løbet af sin 30 årige racing karriere vundet løb indenfor næsten alle løbsklasser på primært de amerikanske racerbaner, samt flere mesterskaber, hvor det seneste må blive 2015 mesterskabet i TCB-klassen af Pirelli World Challenge; en serie hvor også Christina Nielsen deltog, dog i en anden klasse.
"Det er en ære at blive inviteret af Stefan Winquist til at køre i hans BMW 2002 Ti i Copenhagen Historic Grand Prix 2017. Det vil være mit første racerløb i Danmark i 20 år. Royal Pro / Am løbet ved Copenhagen Historic Grand Prix, er bestemt et af punkterne på min "bucket list". Feltet er fyldt med Lotus Cortina'er og Porsche 911, så vi står overfor hårdt arbejde," siger Johan.
(Foto: www.johanschwartz.com)
30 kørere er tilmeldt Royal Pro / Am løbet, der tæller en længere række berømte kørere som Johan glæder sig til at køre mod, som fx Tom Kristensen, Jacques Villeneuve, Fredrik Ekblom og Rickard Rydell.
Læs mere om: Johan SchwartzBellahøj (Gadeløb)06/08/17 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |