CHGP   11/08/17

Hattrick
CHGPSommerpausen er slut og traditionen tro betyder det race rundt om Bellahøj i København. Ved årets Copenhagen Historic Grand Prix, kom Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl med alle 3 DTC racere. Lasse Sørensen og Mikkel C for at køre med i DTC mesterskabet og Max Klinkby-Silver og hans 2-sædet DTC racer for at køre nogle penge ind til ”Race for Riget”.


Max Klinkby-Silver kørte rigtig mange omgange på Bellahøj til fordel for Race for Riget.
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Den 2-sædet racer var en stor succes, rigtig mange valgte at betale de 2500 kr for 2 omgange med Max på banen rundt om Bellahøj. Max gav den gas og bremsede sent – en helt unik oplevelse – alle der kravlede ud af raceren bagefter var da også lutter store smil. Men nu til DTC og kampen om mesterskabet.

Kvalifikationen
Kvalifikationen er altid super vigtig, når man kører på en by-bane. Det er svært at overhale – ikke umuligt – men svært. Nu er det ikke sådan at kørerne normalt holder sig tilbage, men man kan alligevel godt mærke at der er en smule mere på spil her på bybanen omkring Bellahøj. Kvalifikationen bliver en duel mellem Lasse Sørensen og Kasper H, hvor sidstnævnte desværre trækker det længste strå og slutter 4 tusindedel foran Lasse. Det er 0,004 sekund – Man kan ikke engang nå at sige ”pokkers” på 0,004 sekund.


Lasse Sørensen
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Mikkel C. når knap nok i gang med kvalifikationen før en konkurrent kører ind i ham og sender ham en tur i væggen. Han får bilen tilbage i pitten og ved hjælp af Gaffatape, strips og pop-nitter, får mekanikerne lynhurtigt gjort bilen klar igen. Med en noget vingeskudt bil, og ikke ret lang tid tilbage på klokken, lykkes det for Mikkel at sætte 6. bedste tid. Rigtig godt gået!

Løb 1
Lørdagen løb bliver ikke det mest sindsoprivende løb. Kasper H tager starten og igennem løbet ligger Lasse lige bag ham, men kommer aldrig rigtig i en position hvor han kan sætte et overhalings forsøg ind. De kører mere eller mindre lige hurtigt og det er ikke nok til at komme forbi. Så Lasse slutter hvor han startede på 2. pladsen. Mikkel taber en enkelt placering i starten og befinder sig på 7.pladsen igennem løbet. Han presser hårdt på, men kan desværre ikke finde en vej længere frem – heller ikke selv om han på et tidspunkt, ned af langsiden, lægger sig ud i 3. position. Mikkel ender dog med at blive forfremmet til en 6. plads, da en af de foranliggende konkurrenter har kørt på forkert registrerede dæk og diskvalificeres.

Løb 2
Med sin forfremmelse til 6.pladsen i Løb 1, starter Mikkel C på P3 i andet løb. Umiddelbart før bilerne kører på banen, begynder det at regne og der bliver dømt ”Wet-Race”. Det betyder at alle biler skal kører på regn-dæk – så bilerne kommer ud på regn-dæk og så holder det op med at regne. Da starten går, skyder Mikkel lynhurtigt op på 2. pladsen og i næste sving har han taget 1. pladsen. Selv om han flere gange er under ret hårdt pres, holder han hovedet koldt og kører sin 3. sejr i år hjem. Det giver 25 dejlige point på kontoen.


Mikkel C.
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Nu er regn-dæk rigtig gode til at køre i regnvejr med, men ikke særlig gode når banen er tør. Så bliver dækkene meget hurtigt alt for varme og i stedet for at give et bedre greb, sker det modsatte, de bliver rigtig glatte. Her måtte Lasse Sørensen desværre erkende at et par konkurrenter havde fået lavet et lidt bedre set-up. Han kommer med frem, men dækkene er ikke perfekte og selv om han virkelig prøver at komme forbi, ender det med en 4. plads til Lasse.


Lasse Sørensen
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Løb 3 - Finalen
Til finalen lægges resultaterne af 1. og 2. løb sammen og det giver start placeringen til finale løbet. Kasper H. starter i pole, Lasse Sørensen starter P2 og Mikkel C starter P3. Da starten går, er det også i den rækkefølge de kommer af sted. Men allerede på 2. omgang går det galt, Mikkel C bliver ramt hårdt og sendt i væggen hvor både forvogn og bagvogn får et ordentligt skralder. Han får bilen i gang igen, men ligger nu sidst. At han overhovedet får bilen til at køre er lidt af et under, men på formidabel vis lykkes det Mikkel at køre bilen ind på en 11. plads og dermed, trods alt, få 7 point med fra løbet. Det er helt klart ikke så godt som den 3. plads han lå på, men alt taget i betragtning er det rigtig flot kørt af Mikkel.


Lasse Sørensen øverst på podiet
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Lasse og Kasper H. kører i en liga for sig selv. De har deres egen lille kamp langt foran de andre. Det ser længe ud til at blive en gentagelse af første løb, Lasse ligger helt oppe i bagenden af Kasper H og håber på en lille fejl. Den kommer på sidste omgang hvor de skal til at overhale en bil med en omgang. Kasper H. tøver et øjeblik og åbner derved en minimal dør for Lasse. Man skal ikke give Lasse så meget som en lille bitte åbning, før han tager den. Han reagerer lynhurtigt og dykker forbi Kasper H ind i svinget - de kommer i mål med kun 0,360 sekund i mellem sig – men med Lasse forrest. De andre begynder først at køre over målstregen 18 sekunder senere. De er alle mere end 1 sekund langsommere pr. omgang. Lidt af en magt demonstration.


Lasse Sørensen på vej mod ny banerekord
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Oven i købet sætter Lasse Sørensen ny bane rekord – 1:05,637 for en omgang rundt om Bellahøj. Se det er noget mange kø-trætte københavnere nok sukker efter at kunne gøre i hverdagen.


Vinderen bliver fejret
(Foto: Stefan Mehl Photography)

Resultatet efter 3. afdeling af DTC er at top-3 ser således ud:
1. Lasse Sørensen - 185 point (198 Point)
2. Kasper H. Jensen - 170 point (198 Point)
3. Mikkel C - 159 point (180 Point)
Tallene i parentes er point uden fratræk af de 3 dårligste resultater

I Team mesterskabet ser Top-3 således ud:
1. Flexlease.nu/Strøjer Tegl - 378 Point
2. Magnussen Racing Experience - 291 point.
3. STARK Racing 1 - 282 point.

Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl

Stefan Mehl-Ludvigsen


Læs mere om:
  • Lasse L. Sørensen
  • Mikkel C. Johansen
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 06/08/17 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport