DM Rally   25/09/17

John Frederiksen efter DM 4:
Hidtil bedste løb i BMW'en

- Det var det bedste rally, vi endnu har kørt i bilen, siden jeg fik den, fastslog en glad og tilfreds John Frederiksen, Herlufmagle, da han og co-driver Thomas Holm Hansen, Hyllinge, var kørt i mål på en andenplads i deres klasse og en Top-5 placering i årets fjerde DM-runde; FTZ Rally Roskilde.

Det er fire og et halvt år siden, at John Frederiksen gjorde comeback efter 20 års pause fra rally, mens han konsoliderede sit internationale transportfirma i Roskilde. Siden har han i sin lynhurtige BMW Compact M3 kørt både rally, minirally og rallysprint, men for den tidligere rallymester blev weekendens DM-opgør det hidtil bedste i det baghjulstrukne kraftværk.


John frederiksen og Thomas Holm Hansen sluttede i weekendens DM-rally på andenpladsen i deres klasse og på femtepladsen i generalklassementet
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

- Vi var velforberedte, havde fået en god nats søvn og det hele spillede, som det skulle, og det gav en andenplads i klassen og en femteplads i generalklassementet. I forhold til hvor lidt vi har fået kørt i år, er resultatet absolut tilfredsstillende sammenligner med konkurrenter, som har kørt meget mere, sagde John Frederiksen efter at være kommet i mål på Dyrskuepladsen i Roskilde.


John frederiksen og Thomas Holm Hansen sluttede i weekendens DM-rally på andenpladsen i deres klasse og på femtepladsen i generalklassementet
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Forbedrede tiderne
Bortset fra fire rallysprint og DM-ralliet i Slagelse for godt et par uger siden har det sjællandske Team Hyllinge Racing ikke været i aktion i denne sæson, så selvom Thomas Holm Hansen med præcist afleverede noter sikrede et perfekt samarbejdet i bilens cockpit, tog det lidt tid, før der kom fuld fart på ”raketten“ - godt støttet af teamets kvintet af rappe servicefolk.

- Vi kørte en godt seks kilometer lang hastighedsprøve på Dyrskuepladsen tre gange og da vi først var kommet ind i rytmen, kørte vi både anden og tredje gang 10 sekunder hurtigere end første gang. Sammenlagt var vi godt 44 sekunder hurtigere end nummer tre i klassen og på samtlige ni prøver hurtigere end sidste års DM-vinder i klassen, tilføjede John Frederiksen.


Thomas Holm Hansen - Bidrog med præcise noter til et optimalt samarbejde i cockpittet, hvilket resulterede i Team Hyllinge Racings hidtil bedste rally
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Slutter med rallyspring
Med start i to minirallyer i løbet af de seneste uger er Team Hyllinge Racing varmet op til sæsonafslutningen, som er to rallysprint tællende til Yokohamamasterskabet 2017. Det ene køres om et par uger i Rødby og det andet er turneringens finale i Kolding den 21. oktober. Derefter tager John Frederiksen og Thomas Holm Hansen en pause frem til starten på sæsonen 2018.

- Hvad vi vil køre næste år, er der endnu ikke taget stilling til, slutter John Frederiksen.


(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Team Hyllinge Racing

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress


Læs mere om:
  • Roskilde
  • 23/09/17 - Roskilde - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport