Med forventningens glæde er det, at Kenneth Madsen/Ruds Vedby og Mette Felthaus/Horsens ser frem mod at skulle udfordre dem selv til DM5, hvor årets sidste DM rally skal køres, i området Kjellerup, Viborg, og afsluttende i de berømte/berygtede Gjern bakker.
Suzuki Motorsport vil gøre ALT for at afslutte DM sæsonen med manér, og Kenneth og servicefolkene har klargjort den hurtige Suzuki Swift Maxi 2000 til strabadserne. Det er et langt og udfordrende DM løb, Rally Denmark, med 9 prøver om lørdagen, de sidste skal køres i buldrende mørke, og de resterende 4 prøver skal køres søndag formiddag.
Konceptet er ganske nyt, at skulle køre om søndagen også, men Kenneth og Mette glæder sig til udfordringerne, gode varierede prøver, kørsel i mørke, og det hele krydret med årstidens vejrlig, blade på de kolde ’vinterveje’, så der bliver udfordringer nok at se til, både i venstre og højre side i rallykabinen.
Dansk Super Rally - der er løbet ligesom kørt for det ellers både hurtige og stabile makkerpar, men en god indsats i DM finalen, kan give dem et rygstød om, at de er KLASSENS hurtigste par, det skal de så bevise den kommende weekend til DM5 Rally Denmark, ses vi..
DM5 Info:
Her kan løbs resultaterne følges løbende: www.rallyresult.dk
Løbsprogram på rallydenmark.dk
Løbets oversigtskort på rallydenmark.dk
Deltagerlisten på rallydenmark.dk
Allan POST
Læs mere om: Kenneth MadsenMette FelthausAns05/11/17 - Ans - DM Rally - DM |