Rally   06/11/17

Endnu et Dansk mesterskab i historisk rally til Rally Team Mejer
Rally Team Mejer forfulgte succesen fra oktober
Den 7. oktober vandt Rally Team Mejers ene Volvo 242 Turbo, med Heino Mejer og Bo Mølgaard, både DM i mini rally, og Mini Rally Syd turneringen i den historiske klasse for biler over 1600 ccm. Samtidigt tog Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen sig af bronzemedaljerne i samme mesterskaber.

Rally Denmark blev afgørende i to mesterskaber
Det internationale Rally Denmark, som blev kørt omkring Kjellerup i weekenden d. 4. og 5. november, med Kjellerup og Omegns Motorklub som arrangør, var afgørende for, om der i 2017 skulle flere DM medaljer med hjem til Rally Team Mejer i Horsens. Rally Denmark var sidste afdeling af det danske mesterskab i superrally og er desuden 7. og sidste afdeling af DASU mesterskabet i historisk rally.


Heino Mejer og Bo Mølgaard var flyvende i kampen om mesterskabet i Dansk Superrally, og kom hjem med sølvmedaljer
(Foto: rallypics.dk-viggojohansen)

Heino Mejer var opsat på både at angribe og forsvare
Med fornuft under hjelmen, og både taktiske og tekniske forberedelser, var Heino Mejer og Bo Mølgaard klar til dels at forsvare 1. pladsen i det historiske mesterskab, dels at forbedre deres position i Dansk Superrally.

DM sølv i Dansk Superrally
Før løbet sagde Heino Mejer bl.a.:
”Vores udgangsposition før Rally Denmark er for så vidt rigtigt god.
Vi skal selvfølgelig køre med fornuft, men også virkelig give den gamle Volvo 242 Turbo gas. Der er to mesterskaber at køre om.
Vi skal fastholde vores 1. plads i det historiske mesterskab, og satser hårdt på at veksle vores aktuelle 3. plads til en 2. plads i Dansk Superrally.
Med begge mål opfyldt, levede Heino Mejer og Bo Mølgaard fuldt op til udtalelserne før løbet.
Med en generel placering i Rally Denmark på en 5. plads (4. plads af de danske deltagere), kørte de point nok hjem til at kunne gå på podiet, og der få DM sølvmedaljerne i Dansk Superrally hængt om halsen.

DM guld i historisk rally til Heino Mejer og Bo Mølgaard
Dermed blev Rally Denmark en perfekt afslutning på sæsonen for Rally Team Mejer. Da det sidste komma efter løbet, var sat af beregningsholdet i rallycentrum, kunne resultatet også gøres op i det historiske mesterskab.
En klassesejr i den historiske klasse betød, at Heino Mejer og Bo Mølgaard kunne kåres som vinder af det historiske DASU mesterskab. Der kom dermed DM guldmedaljer med hjem til Horsens.


Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen i høj fart igennem de efterårsfarvede skove ved Gjern
(Foto: rallypics.dk-viggojohansen)

Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen med godt resultat trods problemer
Teamets anden bil, med Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen i sæderne, gjorde også en god figur i Rally Denmark, på trods af at de havde motorproblemer. Igennem året har de været hårdt ramt af tekniske problemer, og denne gang var det turboen der drillede.
Trods problemerne med bilen, har de kørt stabilt når det hele har fungeret. Det vidner to flotte bronzemedaljer om, når regnskabet for året er gjort op.

Rally Team Mejer kører videre i 2018
Forberedelserne til en ny sæson i 2018 er allerede i fuld gang. Hele Rally Team Mejer siger tak for et godt år i 2017. En speciel stor tak skal lyde til alle samarbejdspartnere, fans, arrangører, officials, serviceteamet og selvfølgelig til de familier der har måttet undvære deres familiemedlemmer i alle de weekender vi har lagt beslag på dem.

Årets resultater for Rally Team Mejer i 2017:

Kurt Mejer og Vagn Åge Hansen:
Bronzemedaljer i DASU mesterskabet i Mini Rally
Bronzemedaljer i MRS Mini Rally Syd turneringen – Klasse 8 / Historisk klasse
Nr. 4 i DASU Mesterskabet i Historisk Rally
Nr. 13 i DIF DM Dansk Superrally

Heino Mejer og Bo Mølgaard:
Sølvmedaljer i DIF DM i Superrally
Guldmedaljer i DASU mesterskabet i Historisk Rally
Guldmedaljer i DASU mesterskabet i Mini Rally
Guldmedaljer i MRS Mini Rally Syd turneringen – Klasse 8 / Historisk klasse

Rally Team Mejer

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport