Classic Race Aarhus   04/12/17

Småt men godt: Gensyn med Kampf der Zwerge ved Classic Race Aarhus
CRAASiden 2015 har den tyske klasse Kampf der Zwerge leveret spændende race med nogle af de mindste racerbiler ved Classic Race Aarhus.
I moderne motorsport er fokus ofte på racerbiler med store eller effektfulde motorer, men sådan var det ikke i gamle dage. Her var det ikke usædvanligt med løb for mindre biler med motorer på højst 1.000 eller 1.300 cm3, og netop denne type biler hylder den tyske klasse Kampf der Zwerge (dværgenes kamp), som atter er med, når den kommende udgave af Classic Race Aarhus afvikles den 25.-27. maj 2018.

”Kampf der Zwerge var den første udenlandske racerklasse, som vi inviterede til at køre race ved Classic Race Aarhus, og det har hverken vi eller den tyske arrangørgruppe fortrudt,” siger direktør for Classic Race Aarhus, Mike Legarth.


Mini Coopere, Ladaer og Simca 1000 Rallye 2 er med, når Kampf der Zwerge for fjerde gang gæster Classic Race Aarhus. Det sker den 25.-27. maj 2018
(Foto: Classic Race Aarhus – Allan Samsøe Voss)

”Deltagerne i Kampf der Zwerge har hver gang leveret spændende og underholdende race med deres små racerbiler, og derfor er vi glade for, at vi for fjerde gang kan præsentere klassen ved Classic Race Aarhus.”

Fælles for bilerne i Kampf der Zwerge er, at de ikke må være nyere end modelår 1975, og at motorerne ikke må være større end 1.300 cm3. Det betyder, at man her får et gensyn med bl.a. de populære Minier, Fiat Abarth 1000 TC, NSU 1200 TT og ikke mindst Lada 2101. Sidstnævnte var en licensproduceret Fiat-model fremstillet i det daværende Sovjetunionen og en af de billigste biler i halvfjerdsernes Danmark.

Tidligere er såvel de såkaldte historiske årgangsklasser som Triumph Competition & British HTGT blev offentliggjort på programmet for Classic Race Aarhus, der er et velgørende arrangement, som arbejder for at skabe bedre trafiksikkerhed for børn i Danmark.

Classic Race Aarhus er en non-profit-organisation og overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn. Racefestivalen er to gange blevet udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark. Flere end 750 frivillige hjælper til før, under og efter løbet. I 2017 blev Classic Race Aarhus overværet af flere end 40.000 tilskuere. Løbet bliver afholdt for niende gang i weekenden 25.–27. maj 2018.

Classic Race Aarhus
www.craa.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 27/05/18 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk