og fortsætter som Renault Formel 1 juniorkører i 2018 Den dobbelte Formel 4-mester Christian Lundgaard går en klasse op og skal køre Formel Renault 2.0 Eurocup i 2018. Lundgaard fortsætter hos hollandske MP Motorsport, som han vandt det nord-europæiske og den spansk F4 titel sammen med i 2017. Christian Lundgaard vil også fortsat være tilknyttet Renault Formel 1 teamets juniorprogram Renault Sport Academy. I dag blev Lundgaards Formel Renault 2.0-sæson med MP Motorsport annonceret på Renault Formel 1 teamets fabrik i Enstone, England, hvor Renault præsenterede alle 2018 Renault Sport Academy kørerne. Christian Lundgaard blev sidste år tilføjet til Renault's juniorprogram forud for sin debut i racerbiler, hvorefter hans stærke 2017-præstationer førte til, at han blev bekræftet som Renault juniorkører igen i 2018. Christian Lundgaard vil også fortsat blive støttet af Team Danmark.
Den 16-årige racerkører fra Hedensted, Danmark, starter sin anden sæson i formelbiler i 2018. Det var indlysende, at Lundgaard efter sine to Formel 4 titler i 2017 var klar til at rykke en klasse op. Efter at have vundet begge titler med MP Motorsport, var Lundgaard indstillet på at fortsætte samarbejdet med MP Motorsport og stiller derfor til start i Formel Renault 2.0 med det hollandske hold, der også har biler i GP3 Series og FIA Formula 2.
"Formel Renault 2.0 er det naturlige valg for at komme videre i min karriere", sagde Lundgaard om forfremmelsen til Eurocup. "Formula Renault 2.0 er en meget konkurrencedygtig klasse, der vil kræve, at jeg virkelig finder det bedste frem. Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte sammen med MP Motorsport, da det tilføjer stabilitet til et år, hvor jeg helt sikkert bliver udfordret. Så at kende teamet på forhånd er en stor hjælp til at opnå succes i min første Formel Renault 2.0 sæson”.
"Vi er meget glade for, at Christian skal køre Formel Renault 2.0 sammen med os", siger Sander Dorsman, MP Motorsports teamchef. "Vi havde stor succes sammen i 2017, hvor Christian viste sin dominans i de to Formel 4-mesterskaber. Vi glæder os til at bygge videre på denne præstation i Formel Renault 2.0 Eurocup".
"Vi er meget glade for, at beholde Christian i endnu en sæson," sagde Renault Sports Academy Direktør Mia Sharizman. "Sidste år var fantastisk for ham. Det kræver meget, at vinde to titler i en sæson. Vi glæder os til at følge Christians næste skridt i Formula Renault 2.0 Eurocup, hvilket vil blive yderst konkurrencedygtigt og en stor udfordring for ham. Det er vigtigt, at hans hårde arbejde fortsætter, da der stadig er masser at lære".
"Renault Sport Academy fortsætter Renaults historie med at udvikle unge talenter og har til opgave at finde fremtidige Renault Sport Formel 1 kørere” sagde Cyril Abiteboul, administrerende direktør for Renault Sport Racing. "2018 repræsenterer vores stærkeste line-up endnu, og vi vil opmuntre og se godt efter alle vores kørere. Ved siden af Renault Sport Racing og Renault Sport Formula One Team har Renault Sport Academy vokset og udviklet sig voldsomt de seneste to år. Vi vil holde øje med alle i akademiet, da vi ønsker at finde dem, der kan udvikle sig til at blive de næste Renault Sport Formel 1 kørere".
På vej til titlen i det Nordeuropæiske Formel 4 mesterskab i 2017 tog Lundgaard ti sejre og med sejren i det spanske Formel 4 mesterskab, tilføjede han endnu syv sejre til den fantastiske sæson. Til trods for at det var Christian Lundgaards første sæson i racerbiler, betød den flotte sæson at han er nomineret i to kategorier, Årets Banesportskører og Årets Profil, ved Dansk Motorsport Award.
Lundgaard Racing Jan Kaiser Læs mere om: Christian Lundgaard |