DM Rally   25/04/18

Hegelund fortsat i front af Autoplus Dansk Super Rally
Det er fortsat Esben Hegelund og Karsten Isaksen, der er i front af Autoplus Dansk Super Rally efter weekendens Cimbern Rallye.
Anden afdeling af det danske mesterskab blev afviklet lige syd for grænsen ved den slesvigske by Satrup. Efter de seks prøver over 81,12 km var mandskabet i Skoda Fabia R5 #1 i front med tiden 40:56,9. Det var 1:02,6 bedre end næstbedste, igen Kim Boisen/Louise Christiansen. 1:24,8 efter var Ib Kragh/Freddy Pedersen.

Dermed understreger Hegelund, der har været på sidelinjen i godt 14 måneder, at der absolut ikke er ringrust at spore.


Hegelund fortsat i front af Autoplus Dansk Super Rally
(Foto: Allan Post)

Det var et godt afviklet rally med spændende prøver og i gode rammer, og imponerende få mandskaber udgik trods strabadserne. 61 blev klassificeret efter prøverne.

Værd at bemærke var blandt andet også norske Sindre Furuseth, der i sin Opel Adam R2 blev femmer generelt. Nordmanden har varslet, at han arbejder på at stille til start i flere afdelinger af Autoplus Dansk Super Rally.

Se resultaterne fra Cimbern Rallye på rallyresult.dk.

Se stillingerne i dansk rally – herunder Autoplus Dansk Super Rally – på dasu.dk.

Næste rally i Autosplus Dansk Super Rally er Anderup El Rally 12. maj 2018.

DASU


Læs mere om:
  • Esben Hegelund
  • Schleswig
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk