DM Rally   26/04/18

Rallly Team Mejer hjem med pokaler og vigtige point fra Tyskland
Cimbern Rally, som lørdag den 21. april havde start i den lille Schleswig-Holstenske by Satrup, syd øst for Flensborg, var 2. afdeling af det danske mesterskab, Autoplus Dansk Super Rally 2018, og 1. afdeling af Mini Rally Syd turneringen.

Rally Team Mejer havde fået deres to Volvo 242 gjort klar efter 1. afdeling af det danske mesterskab, hvor de to fine Volvo 242 Turbo desværre måtte udgå med henholdsvis gearkasse problemer og motorproblemer.


Heino Mejer og Bo Mølgaard kørte en flot generel 6. plads hjem i Cimbern Rally 2018
(Foto: Jens Åge Olesen)

Heino Mejer og Bo Mølgaard i den ene Volvo 242 Turbo, kom hjem fra Tyskland med det bedste resultat. Selvom gearkassen i løbet af dagen drillede, lykkedes det at køre en generel 6. hjem, samt at slutte på 1.pladsen i det historiske mesterskab. På prøve 3 gik et leje i stykker i gearkassen. På prøve 5 var koblingen ved at give op, så Heino og Bo måtte køre sikkert, men med lidt reduceret fart, for at satse på at nå mål.

På samtlige kørte prøver kørte de en 6. plads hjem. Det rakte til 6. pladsen generelt, og nr. 5 af de danske deltagere. Gode point på kontoen, både til DM, Mini Rally Syd, og det generelle danske messterskab.

For det andet mandskab i Rally Team Mejer, blev det også en succes. Kurt Mejer og Steen Bøgelund i den anden Vovlo 242 Turbo, var der også smil på læben, da de kom i mål. Stabil kørsel hele dagen, rakte til en tilfredsstillende generel 28. plads ud af 83 startende, samt en 3. plads i den historiske klasse.


Kurt Mejer og Steen Bøgelund er ved at finde farten i den aldrende Volvo 242 Turbo
(Foto: Alex Rasmussen, rallyfoto.dk)

Cimbern Rally 2018 var et perfekt rally. Der var vanskelige hastighedsprøver med meget høj sværhedsgrad. Bl.a. derfor var det to tilfredse mandskaber, som kom i mål først på aftenen, lørdag den 21. april.

Næste afdeling om det danske mesterskab, Autoplus Dansk Super Rally, køres på Fyn den 12. maj. Her har Heino Mejers bil fået endnu en renovering af gearkassen. De kan efterhånden skille og samle en sådan rallybil i søvne.

Rally Team Mejer

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  • Schleswig
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk