2018 sæsonen begynder så småt at spidse til, også for Danmarks fedeste racerklasse Special Saloon Car, der skal på banen den 12.-13. maj på Jyllandsringen
Der er lagt op til spændende kampe mellem gamle og nye deltagere i deres, som altid vilde og spektakulære biler
Klassen består i år af tre divisioner, henholdsvis Super Touring, GT-B og Extreme.
Extreme er den hurtigste klasse og kan genkendes med en rød kasse bag nummeret.
I Extreme er der p.t. 10 deltagere tilmeldt sæsonen, her skal der helt sikkert holdes øje med en bestemt biltype, nemlig Porsche 991 GT3 Cup, men ikke kun en af slagsen, her er indtil nu tilmeldt tre af slagsen.
Johnny Pedersen fra Cross Racing er den ene af kørerne, Sjællænderen deltog i fjor i divisionen GT-B med en Ferrari, men har i år taget skridtet opad.
Christian Siepmann stiller igen op i sin voldsomme BMW F1, den fragtmandsblå BMW, ser stærk ud, det bliver glædeligt at høre brølet fra motoren igen i år, mon ikke vi får lidt kamp mellem Porscherne og BMW’en.
Morten Straarups Aquila, er helt sikkert også en kandidat til årets EXT mesterskab, lad os håbe han får et problemfrit Åbningsløb
GT-B kan genkendes med en blå kasse bag nummeret.
I GT-B kommer vi i år til at se tæt løb gennem hele året, her har Special Saloon Cars grand old man, Johannes Graversen, tilmeldt sin Fiat X1/9, her kan vi sikre kørsel til grænsen, og mon ikke han er en af favoritterne til GT-B titlen hvis alt flasker sig for ham.
I denne weekend er Holmgaard Motorsport en af konkurrenterne, i deres spritnye VW Golf TCR.
Dog er Magnus Holmgaard og teamet gæstedeltagere.
En af de nye tiltag for 2018 er at gæstedeltagere ikke får point til mesterskabet, men blot kører om løbsplaceringer.
Super Touring, er klassen hvor bilerne er tættest på standard, de kan genkendes med den orange baggrund.
I S-T divisionen er 2 gange general mester Hans Hartmann Petersen klar til at forsvare mesterskabet, i sin ETCC-vindende Honda, men han har i år en stærk konkurrent. En vaskeægte Special Saloon, Frederik Normann, den hjemmebyggede BMW E46 er helt sikkert blevet forbedret 110 %. mon ikke der bliver kamp til stregen.
Mads Andersen
Special Saloon Car
Læs mere om: Jyllandsringen13/05/18 - Jyllandsringen - Special Saloon |