Go Kart   12/05/18

Aske Nygaard Bramming arrangerer ”Race mod Kræft”.
Den 16-årige Aske Nygaard Bramming mistede for nogle år siden sin farfar til kræft. Det satte nogle tanker i gang hos Aske om ham selv, hans familie og det at være menneske i al almindelighed. Tanker som de fleste nok kender til, når de får døden tæt ind på livet.

På det tidspunkt besluttede Aske sig for at donere sine præmiepenge fra Dansk Superkart (10.000 kr.) til Kræftens Bekæmpelse. Og siden har han arbejdet i kulissen på at skabe opmærksomhed om Kræftens Bekæmpelse.

Sammen med Gokarting.dk i Brøndby, arrangerer Aske ”Race mod Kræft” tirsdag den 22. maj 2018 kl. 17-22. Der køres 3 timers Le Mans i hold af minimum 3 kørere. Prisen pr. gokart/hold er 3.000 kr., som doneres ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Det betyder, at deltagerne (privatpersoner/virksomheder) kan få skattefradrag for deres donation. Dermed er prisen reelt kun 1.500 kr. for 3 timers Le Mans ræs.

Derudover køres der ”Head to head”, hvor man kører mod Aske. Den, som kommer sidst over målstregen, donerer 1.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Gokarting.dk stiller gokarts og center og mandskab gratis til rådighed. Og Consulting Denmark hjælper med mandskab til afviklingen. cph:learning dækker den donation, Aske i givet fald måtte skulle give som følge af ”Head to head” løbene. Og Firmasport København støtter arrangementet med PR. Kræftens Bekæmpelse støtter også officielt arrangementet.

Event: ”Race mod Kræft”. 3 timers Le Mans.
Tid: Tirsdag 22. maj 2018 kl. 17-22.
Sted: Gokarting.dk, Sdr. Ringvej 56D, 2650 Brøndby.
Pris: 3.000 kr. pr. hold med minimum 3 kørere

Læs mere på Askes hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding og betaling:
www.askenygaardbramming.dk/race-mod-kraeft

Læs også mere på Askes Facebook, hvor du MEGET GERNE må dele begivenheden. Også selvom du ikke selv kan deltage:
www.facebook.com/events/609559836053177/

www.askenygaardbramming.com


Læs mere om:
  • Aske Nygaard Bramming

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport