– 2 omgange fra sensationel sejr Christian Lundgaard kørte to andenpladser hjem, da han i weekenden kørte Formula Renault NEC i Pau. Pau i Sydfrankrig er en af motorsportens tre mest kendte gadebaner, sammen med Monaco og Macau. Her har flere af de største motorsportsnavne vundet løb og til trods for, at Christian Lundgaard er rookie i Formula Renault serien, var han kun to omgange fra at tage en sensationel sejr i lørdagens løb.
Christian Lundgaard ramte i fredagens træning autoværnet i sin Formula Renault fra MP Motorsport og han manglede derfor værdifulde omgange på banen inden lørdagens kvalifikation. Men Christian viste sit talent og fik pole position. Lørdagens løb blev startet bag safetycar grundet regnvejr og meget vand på banen, men da starten gik til det 30 minutter + 1 omgang lange løb, var det med Christian i front. Han førte løbet i de svære betingelser indtil to omgange før mål. En lille fejl på vej ind i banens andet sving, gjorde at Christian kom for bredt ind og bagfra var hans holdkammerat australske Alex Peroni ikke sen til at udnytte muligheden og smuttede forbi. Christian kørte dog en flot andenplads hjem.
(Foto: Gregory Eyckmans)
Søndagens løb startede også bag safetycar grundet regn, men denne gang var det med Alex Peroni på pole position og Christian Lundgaard i anden startposition. Til trods for, at Alex Peroni har et års erfaring i serien og har kørt på Pau tidligere, så fulgte Lundgaard ham hele løbet og med få omgange igen begyndte han at sætte ekstra pres på. Da det ternede flag faldt, var Christian kun 1/10 sek. efter og fik igen en flot andenplads. En flot debut af en rookie på den svære gadebane.
(Foto: Gregory Eyckmans)
”Jeg selvfølgelig rigtig gerne have haft en sejr” sagde Christian Lundgaard efterfølgende. ”Så jeg er selvfølgelig skuffet over, at jeg ikke vandt løbet lørdag. Men det var utrolig svære betingelser og det er så ærgerligt, at den lille fejl jeg lavede, kom til at koste sejren. Men jeg er glad for mine to andenpladsen og det har været en super weekend for teamet. Jeg vidste, at køretiden var vigtig, da jeg skal lære så meget som muligt om, at køre på bybane inden Monaco, så der var ingen grund til at tage dumme chancer i løbet søndag – og slet ikke når det er en holdkammerat foran. Men med en pole fik jeg vist, at jeg havde farten og nu ser jeg frem til at køre på Silverstone i den kommende weekend”.
Lundgaard Racing Press Jan Kaiser Læs mere om: Christian Lundgaard |