Special Saloon   17/05/18

CS Racing back on track
Sæsonen blev skudt i gang med et brag.
Rigtig mange har ventet længe på at se, BMW 1-serien med den kraftfulde Formel 1 motor, rulle over målestregen, og det kan vi stolte sige, at de fik set i denne weekend.

Det blev til en 1. plads, en 2. plads og en 3. plads i klassen. Vi er dog ikke kommet sovende dertil. Efter en noget uheldig sidste sæson, har vi hele vinteren knoklet for at få bilen i tiptop stand. Vi har lavet de store synlige justeringer og de helt små kringlede.

En ting er helt sikkert, hvis man vil noget nok, så lykkedes det, og det er denne weekend et pragteksemplar på. To uger inden løbsweekenden var vores driver, Christian Siepmann, ude for en mindre ulykke. Det resulterede i et brækket kraveben og bøjede ribben. Trods smerterne leverede Christian en fænomenal præstation, der gav 60 point til mesterskabet.

Christian kunne dog ikke have leveret denne præstation uden det fantastiske team der står bag ham. Der udtales ”når vi i CS Racing beslutter os for noget, stopper vi ikke, før vi er helt over målstregen.” Det er så sandt som det er sagt.

Om 4 uger ræser bilen igen over målstregen, denne gang er det på Ring Djursland, men inden bilen skal køre igen, er det tilbage på værkstedet og justere de små fejl, teamet kunne finde i denne weekend.

Vi vil gerne sige tusinde tak for den gode stemning og den flotte opbakning vi får, når vi er ude på banerne.

Emilie Siepmann


Læs mere om:
  • Christian Siepmann
  • Jyllandsringen
  • 13/05/18 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk