Diverse   07/06/18

Dansk Kvindesamfund og racerkøreren Christina Nielsen indgår strategisk samarbejde
Et anderledes samarbejde er nu indgået mellem organisationen Dansk Kvindesamfund og den danske racerkører og dobbelte amerikanske sportsvognsmester Christina Nielsen.
Den 26-årige racerkører, som i 2016 var den første danske kvindelige deltager i 24-timers Le Mans, glæder sig over samarbejdet ­– og det samme gør Dansk Kvindesamfund.

– Vi ser i Christina Nielsen et fantastisk forbillede for det, som Dansk Kvindesamfund arbejder med hver eneste dag. Motorsporten er en utrolig mandsdomineret sport, men samtidig også en sport, hvor kvinder og mænd kæmper på lige fod, og Christina Nielsen har med sine flotte præstationer bevist, at det er muligt som kvinde at begå sig i den verden. Vi har stærkt brug for rollemodeller, og Christina Nielsen er et fantastisk eksempel, som vi meget gerne vil bakke op om, lyder det fra Signe Vahlun, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

– Vi vil fra Dansk Kvindesamfunds side hjælpe med at promovere Christina Nielsen overfor interessenter, som støtter den dagsorden, som handler om ligestilling. Vi kæmper for den samme sag. Vi vil samtidig også understrege, at det er en fantastisk mulighed at få tilknyttet en ambassadør, som man ikke behøver 'klæde på'. Christina har en stærk viden og erfaring indenfor køn og ligestilling, og vi er slet ikke i tvivl om, at vi sammen kan nå bredt ud til en større målgruppe.


Fra venstre: Signe Vahlun, næstforkvinde hos Dansk Kvindesamfund, Christina Nielsen og Christina Alfthan, pressechef hos Dansk Kvindesamfund
(Foto: Christina Nielsen Racing)

Christina Nielsen, som i øjeblikket forbereder sig til sin tredje deltagelse i 24-timersløbet på Le Mans den 17.-18. juni, er stolt over det nye samarbejde, som samtidig gør racerkøreren til ambassadør for Dansk Kvindesamfund.

– Jeg har brugt de sidste mange år på at opbygge et image, som jeg er komfortabel med, og med Dansk Kvindesamfund har jeg været heldig at finde en organisation, som deler de samme værdier. Jeg føler, det er et rigtig godt match, lyder det fra Christina Nielsen.

– Det er et proaktivt samarbejde, hvor jeg tror på, at vi fremadrettet kan styrke female empowerment-bevægelsen, som der globalt er enormt fokus på i dag. Jeg håber, at vi sammen kan finde nogen derude, som vil dele vores idé og være en del af vores mission.


Dansk Kvindesamfunds nye ambassadør, racerkører Christina Nielsen
(Foto: Christina Nielsen Racing)

Det kan ikke komme bag på nogen, at det er Thorkild Thyrring, som er kommet på idéen til dette spændende samarbejde mellem Dansk Kvindesamfund og Christina Nielsen, og som har været primus motor på udviklingen frem til nu.

– Jeg glæder mig til fremadrettet at følge, hvad samarbejdet kan bringe, lyder det fra Thorkild Thyrring.

Christina Nielsen Racing


Læs mere om:
  • Christina Nielsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk