Formel 4 DK   11/06/18

Farten var der for Pilgaard
Formula 4 DKCasper Pilgaard beviser gang på gang, at han hører til i toppen af Renault Formel 4 Danmark.
Men det kunne tyde på at Pilgaard Motorsport på en eller anden måde har gjort sig uvenner med racerguderne.
Holdet fra Ryomgård havde store forhåbninger til årets 3. afdeling, som blev kørt på Ring Djursland nær Tirstrup.


(Foto: JJ Media)

Weekenden startede med sol fra en skyfri himmel, og i sommerlige temperaturer fik Casper kørt 20 gode omgange, hvor den hurtigste rakte til næsthurtigste tid af alle.

Den kuperede bane har altid lagt godt for unge Pilgaard, og det beviste han endnu en gang i kvalifikationen kort før lørdag middag. De første 9 biler lå indenfor et halvt sekund – så bliver det altså ikke meget tættere. Men Casper var heldigvis i den hurtige ende med anden startposition, og kunne derfor glæde sig over helt frit udsyn til startlamperne.

De gik ud for første gang i weekenden blot 3 timer efter kvalifikationen. Casper fik en fin start, og kunne blive på andenpladsen. Som et forsøg blev heat 1 kørt over 25 minutter plus en omgang, hvilket var 10 minutter længere end den normale løbslængde.

Den rød-hvide Mygale F4 racer med nummer 5 på bagvingen hang rigtig god på den forankørende, mens manden på 3. pladsen blev en mindre og mindre prik i sidespejlene. Casper fik ikke nogen åbenlyse muligheder for at overhale, så han valgte at køre den sikre linje og få pointene med hjem.


(Foto: JJ Media)

Der var en Safety Car 10 minutter før heatets afslutning, hvilket gjorde at der skulle presses maksimalt i løbets sidste 6 omgange, for at kunne køre en komfortabel andenplads i mål.

Søndag middag skulle weekenden andet løb køres. Her blev der vendt rundt på de første 8 kørere, så Casper skulle starte 7’er.

Det blev til en rigtig flot start, hvor de to første konkurrenter blev passeret inden Sving 2.

Han viste forrygende fart, og fik sig også hurtigt arbejdet op på 4. pladsen, og han var heatets klart hurtigste kører på daværende tidspunkt.


(Foto: JJ Media)

Halvvejs rundt på tredje omgang skete der dog en teknisk defekt inde i gearkassen, hvilket gjorde at bagdækkene blokerede, som blev der trukket i håndbremsen på en gadebil, og Casper var chanceløs og spandt ud i fangsandet. En meget ærgerlig kører måtte herefter følge resten af heatet bag autoværnet, inden at bilen blev transporteret tilbage til pitten.

Her kunne teamets mekanikere desværre konstatere at skaderne i og omkring gearkassen var så store, at det ikke kunne lade sig gøre at få bilen køreklar til løb 3, der skulle starte blot to timer senere.


(Foto: JJ Media)

På trods af at der har været rigtig meget modgang i denne sæson, så holder teamet stadig hovedet højt. Nu venter der nogle timer hjemme på værkstedet i Ryomgård, inden at årets 4. afdeling af Renault Formel 4 Danmark skal køres på norske Rudskogen.

Pilgaard Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Ring Djursland
  • 10/06/18 - Ring Djursland - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk