Special Saloon   22/06/18

Special Saloon Car skal til grænsen for første gang i 3 år
Ikke for at købe billigt ind… men for at køre 3. afdeling på Padborg Park.
For 2 uger siden på Ring Djursland var der kamp til stregen i GT-B klassen mellem alle fire tilmeldte kørere, heriblandt Rasmus Sandvej Juulsen (Porsche), Nils Davidsen (Porsche), Klaus Nielsen (Ginetta) og sidst, men bestemt ikke mindst Johannes Graversen i hans næsten legendariske Fiat X 1/9.

Det bliver spændende og se om Johannes kan holde den noget overraskende, dobbelt vinder fra forrige løb bag sig på Padborg Park, som jo må siges at være en bane hvor det kan være en fordel at have godt med topfart, eftersom banen huser den længste langside i Danmark.

Andreas Kjærgaard er tilbage igen, den turbomotoriserede Porsche GT1 replica, er vild med langsider. Andreas kørte tidligere på året 1 timers løb med sin nevø på netop Padborg Park, så lad os se om den form for træning kommer ham til gavn.

Andreas er trods alt op imod, en bil der har vist sig fra sin bedste side indtil nu, nemlig den fragtmandsblå BMW med Christian Siepmann, det bliver spændende at se om der bliver noget kamp der.

Michael Bergmann kommer vi også til at se for første gang siden Åbningsløbet, kan han fortsætte hvor han slap ser det utrolig lovende ud for den vilde Porsche GT3 Frederik Normann kæmper videre med sin hjemmebyggede BMW, i denne weekend uden den store modstand, men mon ikke han kan bruge køretiden til en god portion erfaring.

Lørdag:
Træning - 10.30
Tidstagning - 14.15
Heat 1 - 16.45

Søndag:
Heat 2 - 11.05
Heat 3 - 15.05

Mads Andersen
Special Saloon Car


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/06/18 - Padborg Park - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto