Teamet har netop fået stillet deres Legend Car team-telt op på den store plæne i hjertet af arrangementet Copenhagen Historic Grand Prix, som køres i denne weekend. Dette er den 5. afd. af Danmarksmesterskabet som tæller i alt 8. afdelinger Racing Team Næsbjerg Gulve melder nu klar til den sidste halvdel af sæson 2018 i Legend Car Cuppen og vi fik lige chancen til at veksle et par ord med teamets chef.
Motorsporten.dk:
Lars - Du ligger med helt i toppen af feltet i år - sig mig hvad sker der lige med GSV/Engel Legend #177?
Lars Ebbesen:
Jamen det korte af det lange er jo nok at vi har forberedt os lidt i år, gjort noget ud af at forberede os hjemmefra mht. opsætning af bilen, dæktyk - og de andre muligheder man jo har på en Legend Car, det er ikke noget jeg overhovedet har gået op i tidligere da jeg jo bare har været med for at stresse lidt af i forhold til mit daglige arbejde i gulvfirmaet . Så fik vi en ny bil - og så satte mine mekkere mig egentligt lidt stævne, hvis man kan sige det - at I ÅR - der skulle den altså have gas og der skulle vi have minimum et par pokaler med hjem i løbet af sæsonen.
Motorsporten.dk:
Et par pokaler - Det har du da vist allerede formået at give mekkerne` har du ikke det?
Lars Ebbesen:
Jo det må jeg i den grad sige, jeg er så fantastisk glad for at jeg endelig kan give hele mit fantastiske team noget tilbage igen i form af podieplaceringer, men ikke mindst alle vore sponsorer, som jo selvfølgelig nok også, når alt kommer til alt, syntes det er sjovere at være med et team der kæmper med om mesterskabet.
Motorsporten.dk:
Vi ville gerne have snakket med dig før, men du har ikke rigtig villet have vi skrev noget - hvad er det der er med dig og de gode resultater - kan du ikke bare nyde det og fortsætte den gode stil du har med i bilen i år?
Lars Ebbesen:
Jo, jeg nyder det også - jeg vil sige weekenden i Sverige nød jeg faktisk og slappede godt af hele weekenden, jeg tog det hele som det kom - nok også fordi jeg mistede min far om tirsdagen i samme uge, det sætter sgu det hele lidt i et andet perspektiv syntes jeg, og det gik jo okay i sverige, selvom jeg lavede en dum fejl med 2 omgange tilbage, så den gode gut Michael Søvang Christensen smuttede indenom mig og nappede førstepladsen i det heat.
Men de forgangene løb har jeg godt nok kæmpet med mit hovede og presset jeg føler der er med alle de mennesker der kommer forbi og lykønsker med de flotte resultater - i bund og grund er det jo nok mest mine egne forventninger og mit eget pres jeg ligger på mig selv for at give teamet og sponsorerne noget at glæde sig over - der nok er det værste, jeg er uden tvivl mig egen værste kritikker….
Motorsporten.dk:
Hvad er forventningerne til sidste del af sæsonen?
Lars Ebbesen:
Det er helt klar at give mine konkurrenter kamp til stregen i hvert eneste heat og kvalifikation.
Det er jo ingen hemmelighed at Michael og jeg ligger sindssygt tæt, jeg blev desværre påkørt i Århus i det sidste heat, hvor jeg virkeligt følte jeg var godt kørende - og måske havde muligheden for at kunne have nappet en enkelt heat sejr deroppe - men jeg blev desværre påkørt og skubbet frontalt i betonmuren, ja - og så var det heat jo slut.
Jeg vil gøre alt jeg kan for at køre fra dem allesammen, men jeg syntes virkeligt der er mange der kører rigtig stærkt i år - og der bliver virkeligt kørt fair race, Michael og jeg især har virkeligt ligget tæt i alle løbene og ikke én eneste gang har vi rørt hinanden, hvilket jeg syntes er virkeligt fedt, Michael og jeg har et rigtig godt kammeratskab også - men på banen er det sgu ikke at mærke og sådan skal det i den grad også være - men hele hans team er bare nogle dejlige mennesker, og så respekterer vi hinanden på banen, det betyder alt…
Motorsporten.dk:
Vi ønsker dig en fantastisk weekend til dig og teamet i København, snakkes vi ved i næste uge - skal vi aftale det?
Lars Ebbesen:
Haha - Lad os aftale det Steen, tusind tak for jeres altid gode arbejde her på Motorsporten, og fordi i gider skrive lidt om os.
Teamet får i weekenden besøg deres hovedsponsorer:
GSV MATERIELUDLEJNING.
ENGEL WORKWEAR.
INNOTEC - DANMARK.
Samt STATE ENERGY - som iøvrigt også tæller Kevin Magnussen som partner. Selch
Læs mere om: Lars EbbesenRacing Team Næsbjerg GulveBellahøj (Gadeløb)05/08/18 - Bellahøj (Gadeløb) - Legends Car Cup |