Citroën DS3 Cup   18/08/18

Kenn Bach tilbage på dansk asfalt
I weekenden den 25-26. august går det løs til Grand Prix Danmark, og det er en opsat Kenn Bach, der er klar til at køre sæsonen i hus på det, der må betegnes som hjemmebanen, nemlig Jyllandsringen.

- Så er det tid til at køre på Jyllandsringen igen. Jeg ser frem til at komme tilbage efter tre løb på baner, jeg ikke kender så godt som Jyllandsringen. Når alt kommer til alt, så synesjeg det er gået fint gennem midten af sæsonen i år, og fem podier af otte mulige er jeg godt tilfreds med, forklarer Kenn Bach.


(Foto: Niclas Majgaard)

Løbssejren - et af sæsonens erklærede mål for nordjyden - er dog hidtil udeblevet. Men de mange podiepladser giver en samlet tredjeplads i tabellen, og derfor mener Bach også, at der eralt at kæmpe for på Jyllandsringen:

- Jeg mangler den der sejr endnu, må jeg indrømme. Det var tæt på i Sverige, men sådan gik det ikke ... Nu kan man sige, at jeg har fire skud tilbage på Jyllandsringen, og det er noget,jeg fortsat mener er muligt - men det bliver en tæt kamp, tilføjer han.

Befinder sig godt på Jyllandsringen
I og med at Jyllandsringen udgør halvdelen af sæsonens løbsweekender, så er det selvsagt den bane, som de fleste i feltet kender bedst. Det gælder også for Kenn, der på denne sæsons øvrigebaner - Ring Djursland, Rudskogen og Kinnekulle, kun har kørt disse tre baner en enkelt gang hver:

- Jeg har altid befundet mig godt på Jyllandsringen. De andre baner kan jeg godt mærke, at jeg stadig mangler lidt kendskab til, og der er Jyllandsringen altså bedre for mig. Men de andrekender den jo også godt. Uanset hvad, så er jeg ved godt mod, og jeg glæder mig til at komme i gang med weekenden!


(Foto: Niclas Majgaard)

Løbstider for DS3 Cup ved Grand Prix Danmark:

Lørdag:
Kvalifikation 09.30-09.50
Heat 1 12.35-12.55

Søndag:
Heat 2: 14.45-15.05 FOTO. Niclas Majgaard

BachCAR


Læs mere om:
  • Kenn Bach
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk