Special Saloon   22/08/18

Ny bil til RoLa Racing
Brian Mikkelsen og RoLa Racing får debut i en ny bil den kommende weekend på FDM Jyllandsringen.

Holdet med base i Hedensted startede sæsonen i en BMW E46 M3 i Danish Endurance Championship, hvor Brian delte sæde med Kenneth Løndal.

Til Classic Race Aarhus stillede holdet op en BMW 635 i Youngtimer klassen.

Men til Grand Prix Danmark bliver de en tredje bil på godt tre måneder, når Brian stiller op i en Special Saloon Car på FDM Jyllandsringen.

Der er altid noget specielt ved Grand Prix Danmark, som traditionelt set er det løb i Danmark med den største prestige, derfor bliver det også noget helt specielt når han hopper bag rattet af en Ginetta G50.


(Foto: RoLa Racing)

Bilen er en rigtig racerbil, bygget i England, og er født med alle de sjove dele. For bare at nævne et par stykker, så har den en 6 trins gearkasse og små 350 hk.

De velkendte blå, røde og hvide RoLa Racing farver er kommet på bilen, og Brian har allerede haft den første test i bilen for et par uger siden på Padborg Park.

Det bliver lidt noget andet at køre end de BMW’er som han ellers har gjort sig i gennem de seneste sæsoner. Bl.a. så sidder rattet i den ”forkerte” side, da det er en englænder, og så er den fysisk mindre end både E46 M3 og BMW 635 racerne. Men det er kun en fordel, for så behøver man ikke så stort et hul, for at kunne overhale. ;-)

Weekenden skal bruges til at lære bilen bedre at kende, og som opvarmning til årets 3. afdeling af Danish Endurance Championship, der køres allerede næste weekend på Padborg Park, i forbindelse med Padborg Night Race.


(Foto: RoLa Racing)

Så der er hele to muligheder for at se RoLa Racing i aktion de næste par uger. Såfremt at man ikke kan være på FDM Jyllandsringen den kommende weekend, kan lørdagen følges derhjemme fra på Youtube på http://www.youtube.com/DanishThundersport, mens søndagens første løb kan ses på TV2 Sport samt TV2 Play, inden weekendens sidste løb igen kan ses på Youtube.

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Fredag
Træning 16.30

Lørdag
Kvalifikation 11.35
Løb 1 14.15

Søndag
Løb 2 13.10
Løb 3 16.40

RoLa Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Mikkelsen
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto