Når en konkurrent bliver overoptimistisk så kan det ødelægge hele weekenden for en racerkører. Det fik Kevin Verner at mærke ved Night Race på Padborg Park i weekenden. Det var dog ikke det eneste uheld som overgik Kevin og Autoforum Racing Team Silkeborg i weekenden. I forbindelse med træningen fandt teamet ud af at der skulle laves et par småting på bilen, efter den store gennemgang de havde lavet efter løbet i Norge. Og så var de ellers klar til kvalifikationen senere på dagen.
I kvalifikationen viste det sig at det set up man havde fundet til bilen ikke var helt optimalt. Det betød at Kevin ikke kunne komme helt frem i pointene. Det blev kun til en tid som nummer otte, hvilket ikke var helt det teamet havde forventet.
Bilen drillede i kvalifikationen (Foto: Motorsporten.dk)
En placering som nummer otte i kvalifikationen, betød at Kevin Verner skulle starte som nummer et i første løb. Her viste det sig af opsætningen virkede, Kevin startede som nummer et og førte hele løbet indtil næstsidste omgang. Her bliver han ramt for enden af langsiden af en overoptimistisk konkurrent og får sig en snurretur. Han mister en del placeringer og muligheden for at hente en masse point hjem svandt bort.
Kevin Verner mens han stadig var i føring (Foto: Motorsporten.dk)
Weekendens andet løb betød at Kevin skulle starte nede som nummer elleve. Det skulle dog vise sig at blive weekendens succes! Kevin Havde fundet farten i bilen og i løbet kørte han sig frem til nummer seks og fik nogle gode point til mesterskabskontoen.
I ly af mørket hentede Kevin 5 placeringer i andet løb (Foto: Motorsporten.dk)
Til finaleløbet skulle Kevin Verner starte som nummer otte. Han fik en god start og det så ud til at han kunne køre sig frem i feltet, men efter få omgange taber bilen trækkraft og for ikke at ødelægge mere end højst nødvendigt vælger den unge kører at køre i pit.
Der var muligheder før motoren gav op (Foto: Motorsporten.dk)
"Det er den første DNF jeg har haft i to et halvt år. Jeg er ikke udgået af et løb siden finalen i Legend, det næstsidste år jeg kørte i den klasse." fortalte Kevin Verner efter løbet.
Weekendens dårlige resultater betyder at Kevin er rykket ned til en tredjeplads i mesterskabet. Der er dog tre løbsweekender endnu, så der er stadig masser muligheder for at køre point ind i mesterskabet.
Næste løb i Supertourisme serien bliver endnu en tur til udlandet, det er femte afdeling der skal køres den 14. til 16. september på Hockenheim Ring i Tyskland.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgPadborg Park01/09/18 - Padborg Park - Supertourisme |