Historisk   11/09/18

Der var gengangere blandt de gamle på Ring Djursland
Vejret legede med, da der blev afviklet Historisk Weekend på Ring Djursland, og krydrede flere af heatene med regnbyger.

Det lod dog ikke til at påvirke Alexander Weiss, der fik maksimalt udbytte i 65-klassen, hvor han kørte sin TVR Griffith frem til tre suveræne heatsejre ud af tre mulige. Og stabiliteten smittede. På de efterfølgende pladser fulgte hver gang Nicolai Kjærgaard i Lotus Elan, Claus Bjerglund i endnu en TVR Griffith og Martin Berner i Ford Lotus Cortina.


Mike Legarth fik endelig indfriet forventningerne med en sejr på Ring Djursland.
(Foto: Ib Trebbien)

Klassen er, som de øvrige historiske klasser sammensat af flere divisioner, baserede på biltype, periode og motorvolumen, og på den måde blev Martin Berner og Volvo køreren Finn Ørum også tredobbelte vindere. Det samme blev Henrik Kjær faktisk med sin lille Mini Marcos, selv om han også var sidste mand i feltet. Han var nemlig eneste deltager i sin division.

Der var ikke tilsvarende stabilitet i 71 klassen, selv om det var en Datsun 240Z, der sluttede forrest hver gang. John Gertsen lagde ud med to heatsejre, mens Jacob Wunderov tog revanche og førte samtlige omgange i sidste heat.

Det er heller ikke stabiliteten, der har præget sæsonen for Mike Legarth og hans hurtige De Tomaso Pantera. Men i dagens sidste heat i 76-81 klassen fik han endelig indfriet forventningerne med en sikker start-til-mål sejr.

Ring Djursland
Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Mike Legarth
  • Ring Djursland
  • 09/09/18 - Ring Djursland - Historisk

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto