Septemerløbet på Ring Djursland i weekenden blev en pose blandede bolsjer for Kevin Verner. Bilen var tilbage i topform efter den skade den fik i Norge. Kevin Verner var som altid klar, men motorløb er fuld af overraskelser. Lørdagens kvalifikation viste tydeligt at Autoforum Racing Team Silkeborg havde fået bilen tilbage i topform og Kevin kørte nogle gode tider ind med bilen. Det blev til en plads som nummer fire i det meget tætte Supertourisme felt, hvor 16 ud af de 20 deltagende biler sætter tider, der ligger indenfor et sekund.
(Foto: Motorsporten.dk)
Lørdagen startede med at hilse på gæsterne fra teamsponsor Vargus. Da det er muligt at have en gæst med i bilen, blev der trukket lod blandt gæsterne, så fire af dem kunne opleve at køre en high-speed tur med Kevin Verner rundt ude på banen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Efter de fire glade gæster havde fået en super oplevelse, blev det alvor da weekendens første løb skulle i gang. Med en startplacering som nummer fem, var der mulighed for et godt resultat. I første sving efter starten er der en del tumult og Kevin ramler sammen med en anden konkurrent.
(Foto: Motorsporten.dk)
Kevin taber en del placeringer og må kæmpe for at komme frem i feltet, i den tætte trafik må Kevin slutte på en skuffende placering som nummer tolv.
Andet løb skulle startes fra plads som nummer tolv og her viste Kevin at han havde farten og var i topform. Selv om han var fanget bag to kæmpende konkurrenter, så kørte han sig forbi i slutning af løbet og slutter på en plads som nummer ni.
(Foto: Motorsporten.dk)
Da andre konkurrenter også havde haft forskellige problemer i de første løb, skulle Kevin lidt overraskende starte finale løbet som nummer fire. Igen et godt udgangspunkt for at hente gode point og denne gang kommer Kevin godt fra start.
Få omgange inde i løbet er han nummer to med et par konkurrenter lige i nakken. Kevin holder hovedet koldt og kører resten af løbet taktisk klogt og slutter på en flot andenplads og indkassere gode point til mesterskabskontoen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Selv om det så sort ud efter første sving i løb et, viste den uge racerkører at han trods problemer holder hovedet koldt og får det bedste ud af de muligheder som dukker op i et motorløb. Kevin rykker en plads op i mesterskabet og er nu nummer tre og ligger kun et point efter andenpladsen.
Sidste afdeling af Danish Supertourisme mesterskabet skal køres på Padborg Park den 13. og 14. oktober, hvor det hele skal afgøres.
En ting er dog helt sikkert, Autoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner møder både velforberedte og kampklare til den store finale weekend.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgRing Djursland23/09/18 - Ring Djursland - Supertourisme |