Efter Daytona og Sebring vender Jan Magnussen den kommende weekend tilbage til gaderne i Long Beach, hvor han sammen med Antonio Garcia har mulighed for at sikre Corvette Racings IMSA-sejr nummer 100. Med en podieplacering på Sebring i sidste måned har Jan Magnussen og Antonio Garcia mulighed for at bygge videre på momentum, når det går løs på gadebanen i Long Beach den kommende weekend. Tredje afdeling af IMSA-mesterskabet i havnebyen syd for Los Angeles er en klassiker, som Magnussen to gange tidligere har vundet for Corvette Racing – og som de gule Corvetter tilsammen har vundet otte gange siden 2007.
(Foto: Richard Dole)
– Long Beach er et fantastisk event og en stærkt underholdende bane. Vi kommer fra sæsonens to længste løb til det korteste, hvilket betyder masser af action på kort tid. Det betyder også, at du hurtigt kan ryge ud af kampen. De seneste to år har vi gjort det godt i løbet, men har ikke lykkedes med at vinde. Heldigvis har vores teamkammerater begge gange sørget for, at sejren ikke er gået til andre teams, men man vil naturligvis helst gerne selv stå øverst på skamlen, lyder det fra Jan Magnussen.
Jan Magnussen: Vi fortjener lidt held
Sidste år blev Antonio Garcia ramt af gearkasseproblemer, mens han holdt en andenplads med sikker kurs mod en føring. Endnu værre gik det i 2017, hvor spanieren førte løbet, men blev fanget af tre havarerede biler i sidste sving inden det ternede flag og måtte se sejren forsvinde, da konkurrenterne trak udenom én for én.
– Vi fortjener lidt held i år, og vi har brug for det til at lappe på såret efter 24-timersløbet på Daytona, hvor vi af forskellige årsager gik glip af point. Heldigvis er vi først nu for alvor gået i gang med IMSA-mesterskabet, og der er masser af løb forude til at rette op på sæsonstarten, forklarer Jan Magnussen.
(Foto: Richard Dole)
Jan Magnussen har to gange vundet Long Beach-løbet for Corvette Racing, og med tre triumfer i kvalifikationen er han den IMSA-kører med flest pole positions på den snævre og udfordrende bybane.
Med blot 100 minutter fra grønt til ternet flag Long Beach-løbet det korteste på IMSA-kalenderen, og der er således tale om et hardcore sprintræs sammenlignet med de to foregående afdelinger, 24-timersløbet på Daytona og 12-timersløbet på Sebring.
(Foto: Richard Dole)
Tidsplan – Grand Prix of Long Beach
Fredag 12. april
07.40 (16.40) – Træning #1 (120 min)
16.45 (01.45) – Træning #2 (45 min)
17.40 (02.40) – Kvalifikation GTLM (15 min)
Lørdag 13. april
14.05 (23.05) – RACE (100 min)
How to watch!
Livetiming, resultater og anden information uploades løbende på imsa.com. Fans udenfor USA kan desuden følge sæsonens løb LIVE online.
Jan Magnussen Racing Læs mere om: Jan MagnussenLong Beach13/04/19 - Long Beach - SportsCar Championship |