FIA GT4   12/04/19

Fynsk stortalent melder klar til årets første løb
- i GT4-serien på den berømte Monza-bane i Italien
Med 30 sponsorer og VIP-gæster er opbakningen og forventningerne til årets første løb i GT4 skyhøje. For Nicolaj Møller Madsen er målet to styks top fem placeringer i den kommende weekends race.

Den ikoniske Monza-bane danner rammen for årets første løb i GT4-serien, der løber af stablen denne weekend 13.-14. april. Den fynske racerkører Nicolaj Møller Madsen fra Søndersø er at finde blandt de 38 biler, der er klar ved startopstillingen. I år er Nicolaj den eneste kører i en Audi, og det medfører, at teamet bag kan give ham deres fulde opmærksomhed.

For Nicolaj fører årets første løb flere ”første” oplevelser med sig.


Monza
(Foto: Phoenix Racing)

“Jeg er spændt og glæder mig enormt meget til at starte 2019-sæsonen her i Italien. Der er altid noget særligt over det første løb, og jeg føler mig både klar og godt forberedt. Det er mit første løb nogensinde på Monza-banen, og også mit første løb med min nye medkører Cédric Freiburghaus fra Schweiz. Vi har haft nogle gode testdage, og ser nu frem til weekendens løb. Jeg har et mål om at blive verdens bedste racerkører, og det skal jeg ud og kæmpe for på banen”
Nicolaj M. Madsen, racerkører for Phoenix Racing 2019

Stærk opbakning
Med sig har Nicolaj 30 VIP-gæster, i form af sponsorer og partnere, fra erhvervsnetværket Race Club by Phoenix Racing. Til dem er der arrangeret en forlænget weekend med kulturoplevelser fra Monza og omegn. Turen rundes af på Monza-banen søndag, hvor de skal overvære løbet fra tilskuerpladserne. Den store opbakning og støtte fra baglandet har stor betydning for Nicolaj, og tilfører et ekstra pres, fordi det forpligter.

Kom helt tæt på
Det er ikke kun medlemmerne fra Race Club by Phoenix Racing, der kommer helt tæt på racerkøreren under dette løb.

“Da det er årets første løb, har jeg valgt at lukke mine følgere helt ind bag kulissen. Jeg bliver derfor fulgt af en kameramand, og giver på den måde et indblik i en ellers - udefra set - lukket og hemmelighedsfuld verden. Race er ikke så stort i Danmark, som man som racerkører kunne drømme om, men jeg mærker, at interessen for sporten stiger. Det vil jeg gerne bidrage til via min Vlog”.

Vloggen kan følges på Nicolajs Youtube-kanal.

Løbene kan følges live både lørdag og søndag her: www.european.gt4series.com/live/

Lørdag Qualification: kl. 11.00
Lørdag Race: kl. 15.30
Søndag Race: kl. 12.00


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport