DM Rally   29/04/19

Topresultat af Boisen Motorsport ved første afdeling af DM i rally 2019
Lørdag d. 27. april blev 2019-udgaven af DM-serien i rally skudt i gang i Satrup, lige syd for den dansk/tyske grænse. Løbet er efterhånden blevet en fast del af DM-serien i rally og er både elsket og frygtet for de ekstremt udfordrende prøver med masser af smalle veje, skæve sving, stendiger, træer, glatte veje og meget andet godt. Derfor er det vigtig både at holde en høj koncentration og et højt tempo, hvis man vil komme i mål og samtidig være med i toppen.

Boisen Motorsport havde, inden afgangen til Tyskland, en målsætning om, at Kim Boisen skulle gentage sin klassesejr fra 2018, i sin BMW M1 Kitcar. Martin Johansen skulle udfordre sig selv og de andre firhjulstrækkere i kongeklassen i sin Mitsubishi EVO. Her ville en top 5 placering i klassen ville være et super resultat.

Boisen Motorsport leverede varen med en klassesejr og femteplads generelt til Kim Boisen. Samtidig viste Martin Johansen sit store potentiale ved at køre sig ind på fjerdepladsen generelt, kun slået af 3 Skoda Fabia R5 biler. ”Vi føler ikke rigtig, at bilen kører godt på hjulene fra starten” siger Martin Johansen, ”men vi finder hurtigt ud af, at det skyldes, at vejene er ekstremt glatte og at bilen faktisk kører rigtig godt.” De glatte og vanskelige forhold udfordrede mange kørere, hvilket en del biler med modificeret karosseri i vejsiderne vidner om.


Martin Johansen holder virkelig Mitsubishi’en i ørene og kører hurtigere og hurtigere for hver prøve

Men Martin Johansen holder sin Mitsubishi i sporet hele dagen og holder et højt tempo gennem alle prøver og kan fortjent køre en fjerdeplads hjem generelt og i klassen. Vi begynder at kende bilen bedre og bedre for hver prøve og det lykkedes for os at hæve tempoet i løbet af dagen – det bliver godt slutter Co-driver Finn Thomsen.

Kim Boisen er klar fra morgenstunden og ligger hårdt ud i BMW’en på prøve 1. Kim Boisen kæmper dog også med de glatte veje og må lave en afstikker ud på en mark. Dette koster heldigvis kun omkring 10 sekunder og noget af fronten på BMW’en. ”Der lå noget grus i et højresving, hvilket betød at bilen understyrede og vi måtte en tur ud på marken. Den største udfordring var dog at komme op på vejen igen, da vi skulle over en mindre jordvold.” fortæller Kim Boisen. Det lykkedes dog Kim at få bilen tilbage på vejen og udover lidt manglende glasfiber slipper Kim og Louise billigt. På trods af denne oplevelse finder Kim Boisen hurtigt tempoet igen og kører sig til en klassesejr og en femteplads generelt.


Kim Boisen kører sig til en klassesejr og en femteplads generelt

Martin Johansen og Kim Boisen havde forventet tætte kampe i deres klasser. Men flere konkurrenter måtte udgå eller kunne ikke finde tempoet på dagen. Så det blev i stedet en tæt teamdyst, hvor Kim jagtede Martin hele dagen og hvor afstanden mellem de to var nede på 4 sekunder 2 prøver før mål. Martin sætter en supertid på næstsidste prøve og laver et hul til Kim på 10 sekunder, der holder til mål.

Alt i alt en fantastisk dag for Boisen Motorsport ved DM 1 i rally 2019, som allerede ser frem til DM 2 i Kjellerup 25 maj.


Et tilfreds team sige tak for støtten fra DM 1
Resultat DM 1
1. Kristian Poulsen / Ole R. Frederiksen Skoda Fabia R5
2.Ib Kragh / Ditte KammersgaardSkoda Fabia R5
3.Roland Poulsen / Freddy PedersenSkoda Fabia R5
4.Martin Johansen / Finn ThomsenMitsubishi Lancer Evo 9 R4
5.Kim Boisen / Louise ChristiansenBMW M1

Finn Thomsen
Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Kim Boisen
  • Martin Johansen
  • Schleswig
  • 27/04/19 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto