Super GT Danmark V6   30/04/19

Rossel dominerede åbningsløbet
Super GT DanmarkDet blev en storslået debut for Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl i Super GT, hvor Kevin Rossel sørgede for en klar sejr på Padborg Park.
Med 89 ud af 100 mulige point var Kevin Rossel i hopla i årets første afdeling af Super GT på Padborg Park, og dermed sørgede han for en herlig debut i serien for sit nye mandskab Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, hvor teamkammerat Christian Sørensen også længe så ud til at blande sig helt fremme.

I sin første officielle optræden for sit nye hold var Kevin Rossel konstant i top 3, og teamchef John Nielsen kunne da heller ikke sætte en finger på indsatsen.


(Foto: Stefan Mehl)

- Det var til 12+ på karakterskalaen. Kevin Rossel satte ikke en fod forkert i den her weekend, lød det fra en begejstret legende, der kunne se sin kører sætte hurtige tider hver eneste gang, han var på banen. For Kevin Rossel var der også tale om en helstøbt weekend i en ny bil, hvor han fik bekræftet den gode fornemmelse, som han har haft i optakten.


(Foto: Stefan Mehl)

- Vi har jo primært testet med os selv, så det var spændende at se, hvor vi stod i forhold til de andre, men det var lige, som jeg havde håbet. Bilen var god, og det er en fornøjelse at have sådan en team i ryggen, hvor tingene bare spiller. Det giver selvtillid, og det kunne man tydeligt se på banen, hvor jeg havde en fantastisk weekend, fortæller Kevin Rossel, der dog også er klar over, at en svale ikke gør nogen sommer.


(Foto: Stefan Mehl)

- Det er en fed start, og vi ser meget stærke ud som hold, men det kræver hårdt arbejde for os at fastholde det niveau. Vi kan se, at specielt gutterne i top 8 er her for at køre ræs, og der vil blive kæmpet vildt og blodigt resten af sæsonen. Det skal vi være klar på, så vi kan være med helt i front, når det går løs på Djursland om en måned i næste afdeling, slutter Kevin Rossel, som dermed kan nyde den kommende måned fra førstepladsen i Super GT.


(Foto: Stefan Mehl)


(Foto: Stefan Mehl)

Lars Guldager Dyhr


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Padborg Park
  • 28/04/19 - Padborg Park - Super GT Danmark V6

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto