Super GT Danmark   23/05/19

MICCAR RACING angriber bakkerne
Super GT DanmarkCarsten Lorenzen og MICCAR RACING skal den kommende weekend op og ned af bakkerne på Ring Djursland, når årets anden afdeling af OK Mobil 1 Super GT Danmark skal afvikles

Sæsonen startede for en måned siden på Padborg Park, hvor Carsten fik en svær start på 2019 – bl.a. grundet tekniske problemer.

Teamets hårdtarbejdende mekanikere jagtede fejlen lørdag aften og gennem hele søndagen, men det var først til en testdag to uger senere, at fejlen blev lokaliseret og rettet.


(Foto: JJ Media)

Lorenzen har altid været glad for Ring Djursland, hvor han har kørt nogle af de bedste resultater hjem gennem årene. Banen er helt unik, og de mange højdeændringer og ikke mindst det lange højresving ”Skoven”, hvor bilen først kører ned af bakken, hvorefter banen stiger til næsten samme niveau, mens køreren skal balancere bilen helt ude på grænsen, samtidig med at det nærmest er umuligt at se udgangen af svinget.

Banen er blot 1752 meter lang, og er dermed den korteste i Danmark, hvilket gør at omgangstiderne ligger på ca. 50 sekunder for en omgang. Det gør også at hele feltet er endnu tættere, så det er endnu vigtigere at ramme opsætningen og den perfekte omgang i kvalifikationen – og ikke mindst forsøge at undgå trafik.


(Foto: JJ Media)

Med 2 træninger og en kvalifikation om lørdagen, og så en Warm Up søndag formiddag, er der gode muligheder for at få fintunet bilens opsætning, inden det går løs med de tre løb søndag eftermiddag. Her er det vigtigt at få en god start, da overhalingsmulighederne på Ring Djursland er begrænsede.

MICCAR RACING og Carsten Lorenzen er i hvert fald meget opsatte på at give den max gas, og gå på pointjagt, og få en masse tætte dueller med de 20 tilmeldte konkurrenter henover weekenden.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 1 10.30
Træning 2 13.05
Kvalifikation 16.25

Søndag
Warm Up 10.00
Løb 1 12.40
Løb 2 15.35
Løb 3 16.30

MICCAR RACING

JJ Media


Læs mere om:
  • Carsten Lorenzen
  • Ring Djursland
  • 26/05/19 - Ring Djursland - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk