- ved sommerløbet i Danish Endurance Championship Team Hyundai Denmark kom så og sejrede ved deres debut i Danish Endurance Championship ved sommerløbet på Ring Djursland i weekenden 22 – 23 juni 2019. Teamet havde valgt i samarbejde med den danske og svenske Hyundai bilimportør at vise en af de absolut hurtigste WTCR biler også kan gøre sig gældende på racerbaner i Danmark med stærke teams fra VW, Audi og Seat.
Ved tidtagningerne lørdag morgen viste Teamets 1.kører Jan Engelbrecht, at der ikke skulle bankes meget rust af for at få bilen og ham selv gjort race ready. Første tidstagning blev vekslet til en samlet 6 plads. Ved andet tidstagning blev tingene sat på plads med en klar første plads i klassen og nummer 3 generelt.
Ved første heat blev konkurrende biler i klassen klart distanceret og det lykkes Jan Engelbrecht at vinde klassen og blive nummer 2 generelt, faktisk ganske imponerende taget i betragtning af det var debut med Hyundai i30 N TCR i Danmark og Jan Engelbrecht første race i Danmark i flere år.
Ved andet heat søndag var alle konkurrenter nu bekendt med Hyundai og Jans hurtighed. Team Hyundai Denmark havde dog den fordel at starte forest i klassen og 3 generelt. Denne chance udnyttede Jan 100% og rykkede fint med i den store klasse med Lisby Racing (Lamborghini) og UP-Motorsport (Mijet). Hyundai og Jan kørte usædvanlig hurtig. Justeringerne i undervognen og Jans træning bar i den grad frugt og bilen kørte nogle fantastisk hurtige omgange og var igen klart hurtigst i tiderne i forhold til konkurrende biler fra VW og Audi. Desværre gik det også “lidt” for hurtigt, som på den lange bane gjorde at med tidsstraffe så kæmpede Team Hyundai Denmark og Jan til en – igen – imponerede 3 plads i klassen og 4 generelt.
Hyundai i30 N TCR fik vist at bilen er usædvanlig hurtig ikke bare i Gabriele Tarquini hænder i WTCR, men også på mindre baner i skandinavien. En fantastisk og imponerende debut, som lover godt for fremtiden for Hyundai i30 N TCR i skandinavien.
Team Hyundai Denmark
Søren Jönsson
Læs mere om: Ring Djursland23/06/19 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship |