Den kommende weekend er sommerpausen på den internationale banekalender for alvor forbi. Der er fuldt tryk på alle kedler, og masser af danskere er i aktion. Det sker
WEC og ELMS på Silverstone
Michael Christensen tager søndag hul på sit og Kévin Estres titelforsvar i LMGTE Pro, når første afdeling af World Endurance Championship (WEC), sæson 2019-20, afvikles på Silverstone i England. Michael får følgeskab af fem andre danskere; det højeste antal nogensinde til en WEC-afdeling. Foruden Michael er det ”DaneTrain” Marco Sørensen/Nicki Thiim, ligeledes i LMGTE Pro, David Heinemeier Hansson (LMGTE Am), samt debutanterne Nicklas Nielsen (LMGTE Am) og Anders Fjordbach i LMP2. Sidstnævnte stiller til start i det danske High Class Racing under ledelse af teamchef Peter Utoft.
Løbet køres over 4 timer, og kan bl.a. følges i uddrag på Eurosport og TV2 sport.
Læs mere på fiawec.com
Som optakt til VM-løbet køres lørdag en afdeling af European Le Mans Series (ELMS) på samme bane, med deltagelse af Anders Fjordbach/Dennis Andersen (LMP2), Mikkel Jensen, Christian Olsen og Martin Vedel (LMP3), samt Nicklas Nielsen og Michelle Gatting (GT). Fjordbach og Nielsen kører begge løb. Se mere på europeanlemansseries.com
Formel 1 på Spa-Francorchamps
Anden halvdel af Formel 1-sæsonen skydes i gang på klassiske Spa-Francorchamps i Belgien den kommende weekend, og Kevin Magnussen er med for Haas F1 Team. Løbet er næstsidste europæiske Grand Prix i 2019, og traditionelt er der masser af danske tilskuere til løbet. Dog næppe så mange som de hollandske fans, der ventes at invadere banen i stort tal.
Se mere på formula1.com.
Også Christian Lundgaard og FIA Formula 3 Championship er med i Ardennerne, og Christian skal forsøge at følge op på sin meriterende sejr i sidste runde på Hungaroring.
Tredje dansker på programmet er Mikkel O. Petersen i Porsche Super Cup.
Læs mere på fiaformula3.com og racecam.de
Viasats kanaler samt Eurosport sender som sædvanligt live fra begivenhederne.
Vesti i mesterskabskamp
Efter en længere sommerpause skal også Frederik Vesti i aktion den kommende weekend i løbsserien FIA Regional F3 Championship, hvor anden halvdel skydes i gang på Imola-banen i Italien. Frederik havde en blændende forårssæson, hvor han bl.a. vandt fem af de sidste seks løb og har en klar mesterskabsføring.
Løbene i Italien livestreames på f3regional.com
Rasmussen i Oregon
Også en anden af DASUs store formeltalenter skal i aktion den kommende weekend. Christian Rasmussen blev inden sommerpausen ”man of the moment” i USF2000 Championship, med to sejre i de sidste to afdelinger.
Den kommende weekend køres der to løb på Portland International Raceway i staten Oregon.
Følg med på usf2000.com
Siden sidst
(Foto: Christina Nielsen Racing)
Christina i godt selskab
Fjerde og næstsidste afdeling afdet verdensomspændende GT3-mesterskab Intercontinental GT Challenge på Suzuka-banen i Japan blev en succes for Christina Nielsen, der sammen med sine holdkammerater hos Strakka Racing (Mercedes) vandt Pro/Am klassen.
Derimod udgik både Dennis Lind og Mikkel Jensen allerede tidligt i løbet.
Podie i Virginia
På Virginia International Raceway (VIR) lykkedes det Jan Magnussen og Antonio García at køre sig til en podieplads i deres Corvette. Det blev til en tredjeplads, og duoen er herefter også på en samlet tredjeplads i IMSA WeatherTech Sportscar Championship for GTLM.
RallyX Nordic i Finland
Efter femte runde af RallyX Nordic er Ulrik Linnemann fortsat på en samlet fjerdeplads. I rundens løb, der blev kørt på Kuovala–banen i Finland, lykkedes det dog ikke danskeren at komme i finalen.
Danskere i i Rallye Deutschland
Jeannette Kvick og hendes tyske holdkammerat Norman Kreuter kom i mål på en tredjeplads i klassen R3 (P34 totalt) i årets udgave af Rallye Deutschland.
Et knækket baghjulsophæng på SS5 blev det ærgerlige resultat for det danske Opel Adam-hold Lasse Sørensen/Karsten Isaksen. Kristian Poulsen og Ole Frederiksen udgik tidligt i løbet.
Karting-DM i Roskilde
Over 100 deltagere og strålende sommervejr medvirkede til at gøre årets DM i karting, afviklet på Roskilde Racing Center, til en særdeles god reklame for kartingsporten.
Efterfølgende kunne følgende kåres til mestre:
- Romeo Haag (Cadett Mini)
- Tobias Clausen (Cadett Junior)
- Emil Tanggaard (OK junior)
- Mikkel Højgaard Petersen (OK)
- Lasse Karlshøj (KZ2)
Se eller gense løbene på Zibrasport.
Malthes weekend
Sjette afdeling af DIF-DM for Formel 4 på Padborg Park blev en triumf for Malthe Jakobsen, der vandt alle tre heats.
DASU-arrangementer denne uge
|
Dato |
Event |
Sted |
Klub |
|
29/8 |
Torsdagsrally |
Sønderjylland |
MSS |
30-31/8 |
DM Crosskart, åbent løb folkerace |
Søholmbanen |
KAC |
31/8-1/9 |
DRMC 7 |
Vojens Karting Center |
VKK |
|
31/8-1/9 |
LUG Racet |
Københavns Gokart Bane |
L.U.G. |
31/8 |
Suzuki Rally Sorø |
Slagelse |
SAS |
31/8-1/9 |
Historisk weekend |
Ring Djursland |
SMOK |
|
1/9 |
Hinge Auto Løbet |
Randers |
RAS |
1/9 |
Stevnsprøver 19. SM |
Stevns |
SMK |
1/9 |
GP7. klubmesterskab |
GoKarting, Brøndby |
BGK |
|
DASU Læs mere om: Anders FjordbachChristian RasmussenChristina NielsenDavid Heinemeier HanssonDennis AndersenDennis LindFrederik VestiJan MagnussenJeannette KvickKarsten IsaksenKevin MagnussenKristian PoulsenLasse M. SørensenMalthe JakobsenMarco L. SørensenMartin Vedel MortensenMichael Klitgaard ChristensenMichelle GattingNicki ThiimNicklas NielsenOle R. FrederiksenUlrik Linnemann |