DTC   18/09/19

Optur efter kæmpe uheld
DTC - Danish Thundersport ChampionshipI weekenden 7-8 September tog Mascot DTC hul på anden del af sæsonen. Efter Christians voldsomme uheld til Juni løbet var hele sommeren gået med at genopbygge den totalsmadrede mustangracer. En hurtig ”shake down” test ugen op til Grand Prix Danmark tydede dog på at drengen havde skruet en super hurtig racerbil sammen igen. Da weekenden til GP Danmark var en dobbelt weekend skulle der køres 8 kval. heats og en finale både lørdag og søndag. Og dermed rigtig mange point at køre om.

Derfor var det super vigtigt at gennemføre alle heats! Grundet de mange heats i løbet af weekenden var træningen rykket til fredag for at få tid til det hele. Christian kørte 2 træninger som blev til henholdsvis P3 og P4 og dermed blev forventningerne til en hurtig racerbil indfriet! 20 biler var til start i GP Danmark da den svenske V8 thundersport serie var inviteret til Danmark.

Lørdag:
Vanen tro skulle der trækkes lod om startplaceringerne. Startplaceringerne lørdag var følgende: 12-9-19-2-16-5-6-15.

Efter 8. hæsblæsende heats og med ekstremt mange overhalinger kom Christian i mål på følgende placeringer: 4-4-5-2-7-5-8-5.

Dette gav en startplacering i finalen som P5 Inden starten på finalen åbnede himlen sig og Mascot DTC feltet skulle nu prøve at køre race med regndæk. 10 minutters forberedelse og ingen kendskab til dæktryk eller setup.

Christian kom fint fra start og var hurtigt oppe som nr. 4. Banen var tricky og tørrede mere og mere op på hver omgang. Med få omgange tilbage var Christian helt oppe og kæmpe om 3. pladsen med regerende DTC Mester, Kasper H. Jensen. Christian dykkede indenom Kasper og var kortvarigt oppe som nr. 3 – desværre kom Kasper igen og Christian sluttede som P4. Et mere end godkendt resultat, men når man er så tæt på håber man på mere.

Søndag:
Søndagen startede ud med en Warm up. Teamet havde lavet gearkasse efter lørdagens løb da der var lidt knas med den. Derfor skulle warm up’en bruges på at sikre gearkassen virkede som den skulle – og det gjorde den. Søndagens 8 kvalheats blev kørt og med følgende slut placeringer: 6-1-7-5-16-2-7-2 og dermed startplacering som nr. 4 i finalen. Endnu en gang ville vejrguderne, at finalen skulle køres i regnvejr så på med regndækkene og afsted.

Christian fik en dårlig start og faldte ned som P5, men kom hurtigt op som P4 igen. Som finalen lørdag var Christian helt oppe i bagsmækken af Kasper H. Jensen på de døende omgange. Desværre lykkedes det ikke Christian at komme forbi Kasper og kom i mål som P4 kun 0,2 sekund efter Kasper!!!

Alt i alt en kanon god weekend hvor Christian og teamet endelig vidste hele DTC feltet og publikum hvor teamet hører til når alt spiller, nemlig i toppen. Drengene har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at skrue en totalt smadret bil sammen til en potentiel vinderbil. Samtidig skal lyde en stor tak til de 50 gæster der var på banen i weekenden.

Christian rykkede fra en samlet 10 plads i mesterskabet op som P6 efter en weekend med mange point på kontoen.

Næste løb er på Ring Djursland weekend 21/22 September, desværre uden Høgh Motorsports deltagelse. Skaden til juniløbet har været for omfattende og meget kostbar. Derfor bliver Ring Djursland skrottet og i stedet 100% fokus til finaleløbet på Jyllandsringen 5-6 Oktober hvor det forhåbentlig bliver til en podieplads, det er i hvert fald ambitionen!

Endnu en gang skal lyde en kæmpe tak til alle vores seje sponsorere, uden jer havde vi ikke haft mulighed for at køre race 😊

Se billeder på Høgh Motorsport’s facebookside

Høgh Motorsport


Læs mere om:
  • Christian Høgh
  • Jyllandsringen
  • 08/09/19 - Jyllandsringen - DTC

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport