DM Rally   17/10/19

Vallentin sikrede sig DM-bronce trods rulletur
Trods en dramatisk rulletur med den rappe Renault Clio R3T i årets anden runde af DM-turneringen i Kjellerup lykkedes det for Simon Vallentin, Svinninge, at slutte af med en tredjeplads i DM-Klasse 5 og en bronzemedalje om halsen. I finalerunden sluttede han ligeledes på en tredjeplads i klassen.

Samtidigt sluttede han sammen med co-driver Peter Egholm, Kirke Hyllinge, på en fjerdeplads i Mini Rally Syd-turneringen og på en samlet ottendeplads i Autoplus Dansk Superrally domineret af 4-hjulstrukne biler.


Det regnede voldsomt døgnet før slutrunden, så Vallentin og Egholm og konkurrenterne skulle forcere både store vandpytter og tykke mudderlag i de skarpe sekundopgør om rallymesterskaberne
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

I finalerunden, Anderup El Rally, der blev kørt omkring Haderslev, blev det til en tredjeplads i DM-klasse 5 og en ottendeplads i generalklassementet efter et udfordrende opgør med guldvinderne Kim Boisen og Louise Christiansen i BMW M1 og Kenneth Madsen og Mette Felthaus i Suzuki Swift Maxi 2000 Evo på våde og mudrede veje.

- Jeg havde håbet på regulært regnvejr, men vi udnyttede de givne omstændigheder, så godt vi kunne. Vi var syv point efter Kenneth Madsen og 15 point foran Marco Gersager, så vi prøvede på èn gang at indhente Madsen og holde afstand til Gersager. Kim Boisen havde forlods sikret sig guldet, så det var chancen for at nå DM-sølvet, vi kørte efter, fortalte Simon Vallentin efter sæsonens sønderjydske finalerunde.


Det regnede voldsomt døgnet før slutrunden, så Vallentin og Egholm og konkurrenterne skulle forcere både store vandpytter og tykke mudderlag i de skarpe sekundopgør om rallymesterskaberne
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

- Men efter en blandet sæson for mit vedkommende, er jeg yderst tilfreds med at vinde DM-bronze, og Peter har været en utrolig god afløser for Sune, tilføjede han.


I Sydjysk Mini Rally-turneringen var Vallentin efter tre løb ud af fire kun et enkelt point fra en samlet tredjeplads
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

I årets to første DM-starter havde Simon Vallentin lillebroderen Sune Vallentin som co-driver, men han blev skadet ved rulleturen i Kjellerup, og efter en hastig genopbygning af rallybilen, trådte Peter Egholm til som co-driver i turneringens resterende rallyer.

Samtidigt har Vallentin også haft gavn af et tæt samarbejde med Janus ”Kuba“ Wysocki, Polen, som har et indgående kendskab til Clio’en og opsætning af dens undervogn. I øvrigt et samarbejde som fortsætter i den kommende sæson.


Simon Vallentin og Peter Egholm kørte deres forhjulstrukne Renault Clio R3T i mål på en tredjeplads i både finalerunden og det samlede DM-opgør
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Hvad dén bliver til er endnu uvist. Simon Vallentin har taget fat på vinterpausen og på arbejdet med at forberede den kommende sæson.

- Jeg arbejder på en kombination af nationale og internationale starter, men nærmere detaljer må vente til senere, sluttede den sjællandske bronzevinder.

Vallentin Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress


Læs mere om:
  • Sydjylland
  • 12/10/19 - Sydjylland - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk