Og derfor er det på høje tid at ønske alle læsere, motorsportsvenner, annoncører og alle vore samarbejdspartnere en glædelig jul og et lyst og lykkebringende nytår, med håbet om, at 2020 må blive endnu et år fyldt med gode oplevelser og begivenheder for alle, der brænder for motorsporten. Lige nu, hvor jul og nytår fylder meget i manges sind, kan det være uoverskueligt, at tænke helt frem til foråret, men det ligger og venter lige om hjørnet med erantis, vintergækker og ikke mindst opstart på en ny sæson for i både dansk og udenlandsk motorsport.
Meeeen, når vi nu må sande der går lidt tid inden vi igen skal se de røde lamper slukke for at sætte løbene i gang frem mod det ternede flag, så kan ventetiden bruges på at se tilbage på en fantastisk sæson 2019 på motorsportsbanerne i både ind- og udland.
Der har været så mange gode oplevelser på de danske baner med både danske og udenlandske kørere, men der er sandelig også mange danske kørere, der gør en fantastisk indsats på de udenlandske baner. Det er imponerende der i 'lille Danmark' findes så mange passionerede kørere og entusiaster, der stiller op til ræs i ind- og udland, i øst og i vest og nord og syd. Det danske motorsports folk er imponerende.
Når 2020 bliver en realitet kan vi se frem mod en sæson, hvor der forhåbentlig vil være lige så meget aktivitet i motorsportsregi. Nye klasser, nye løb, nye kørere, større og mindre arrangementer, men alle med det fælles mål, at pleje vores fælles interesse for motorsport.
Og allerede nu er planlægning af den nye sæson i gang, så husk at booke din kalender for 2020 med de arrangementer og tv-transmissioner du bare ikke vil gå glip af.
Vi fra Motorsporten.dk takker alle vore trofaste læsere, annoncører og samarbejdspartnere, for endnu en varm og solrig sæson 2019 og ser med spænding frem til en mindst lige så fantastisk 2020 motorsportssæson, med masser af godt race og dejlige venskaber i vente.
Glædelig jul og godt nytår
Teamet bag Motorsporten.dk
|