Formel 5   25/06/20

Det største formelfelt i Danmark mange år
På trods af Corona udfordringer blev åbningsløbet på Jyllandsringen i weekenden afholdt med det største formelfelt i Danmark i mange år

Formel 5 blev inden løbet kontaktet af Formel 2000, om det var muligt at køre løb sammen med Formel 5 og Formel 4. Dette blev startskuddet til et fantastisk løb med 18 biler til start.


Det største formelfelt i Danmark mange år.
(Foto: Motorsporten.dk)

Trods forskelle på effekten klasserne imellem og erfaringen mellem kørerne, blev der leveret masser af tæt og intens race overalt i feltet, hvor der var tydelig respekt mellem kørerne.

Vi i Formel 5 håber, at dette kan være begyndelsen til et samarbejde på tværs af klasserne, så vi i fremtiden kan stille med større formelfelter til glæde for kørere og tilskuere.

I Formel 5 var der 5 gengangere fra sidste år, Mille Hoe, Line Sønderskov, Jacob Bjerring, Niels Ejnar Rytter og Lucas Daugaard, og så er Mads Hoe tilbage i sin Formel 5 racer.


Mads Hoe tilbage i sin Formel 5 racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

I weekendens kvalifikation var Mads Hoe hurtigst med Lucas Daugaard og Niels Ejnar Rytter som nr. 2 og 3.

I heat 1 løb Mads Hoe med sejren, og Lucas Daugaard endte som nr. 2 og Jacob Bjerring som nr. 3.

I heat 2 kørte Mads Hoe en sikker sejr hjem, og Jacob Bjerring kørte efter en hurtig start 2. pladsen sikkert hjem foran Lucas Daugaard.

I heat 3 lukkede Mads Hoe weekenden af med hattrick med sin 3. sejr i træk foran Lucas Daugaard på en 2. plads og Niels Ejnar Rytter på en 3. plads.

Formel 5

Michael Daugaard
 

Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto