Michael Christensen deltager i weekenden i to løb på den berygtede Nurburgring Nordsløjfe. Det sker når anden og tredje afdeling af den tyske Nürburgring Langstrecken-Serie, der afvikler sine løb på den berygtede Nürburgring Nordsløjfe, køres lørdag og søndag. Begge løb afvikles over fire timer.
Michael Christensen skal dele Frikadelli Racings Porsche 911 GT3 R sammen med Kevin Estre og Felipe Fernandez Laser i den hurtigste klasse, GT3/SP9, hvor ialt 29 biler stiller til start. Ialt 155 biler fordelt på flere klasser stiller til start på den mere end 24 kilometer lange bane.
"Det kan kun blive bedre end sidste løb, hvor vi ikke en gang nåede at krydse startstregen grundet en elektrisk fejl" fortæller Michael Christensen. "Men jeg tror, det bliver svært at gøre sig gældende i front. Lige inden sidste løb blev vi ramt af ændringer i BOP reglementet, så vi fik frataget 20 HK. Normalt er ændringer i BOP på langt mindre, så vi var hårdt ramt og vi kunne se, at Porscherne havde svært ved at følge med på de mange lange langsider. Men vi giver selvfølgelig alt, hvad vi har og så må vi se, hvor stærke vi er".
Løbene afvikles henholdsvis lørdag den 11. juli og søndag den 12. juli. Begge løb startes kl. 12 og afvikles over 4 timer. Løbene kan følges live på vln.de eller på Nürburgrings YouTube-kanal under Nürburgring Langstrecken-Serie.
Jan Kaiser Læs mere om: Michael Klitgaard ChristensenNürburgring11/07/20 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie |