Ferrari Challenge   20/07/20

Formula Racing sikrede fem podieplaceringer plus en sejr i Barcelona
Det danske Ferrari-team fra Lyngby tog seks trofæer med hjem fra Challenge-sæsonens anden afdeling, som blev afviklet på Formel 1-banen i Barcelona. Rookie sikrede sæsonens første sejr.

Formula Racing har siden 2017 vundet flere mesterskaber i verdens mest prestigefulde mærkeserie, Ferrari Challenge, og efter weekendens trofæhøst er der håb om nye titler i 2020. Således sikrede en ellers begrænset trup af tre kørere tilsammen hele seks trofæer, inklusive en vinderpokal, i sæsonens anden afdeling på Paul Ricard den forgangne weekend.


(Foto: Formula Racing)

Det var den unge danske rookie, Frederik Paulsen, som kørte med guldet i weekendens andet Trofeo Pirelli Am-løb søndag, hvor han desuden have sikret pole position og brillererede ved at hente ind på de mere erfarne pro-kørere fra midtvejs i løbet. Paulsen var også hurtigst i kvalifikationen lørdag, hvor han dog måtte tage til takke med en andenplads i løbet, efter at have overhalet teamkammeraten fra Luxembourg, Olivier Grotz, på sidste omgang. Grotz sluttede også søndag på en tredjeplads, og således kunne begge kørere altså tage fra Barcelona med hver deres to Challenge-trofæer.


(Foto: Formula Racing)

Tredje Formula-kører med podie-succes var tyske Boris Gideon, som både lørdag og søndag kørte sin gule Ferrari 488 Challenge-racer op fra en femteplads på startgridden til en tredjeplads over målstregen. Tyskerens to podieplaceringer i Coppa Shell Am-klassen medvirkede således til at kaste point i teammesterskabet, hvor Formula Racing efter to afdelinger nu holder en tredjeplads.

– Det har været en suveræn weekend. Vi er stadig præget af Covid-19-restriktioner og stiller derfor med et betydeligt mindre antal kørere, end man er vant til at se i Formulas pitgarager. Men vi arbejder lige så hårdt for resultaterne som altid, og det har været fedt at se alle vores kørere på podiet i begge weekendens løb, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

– Især Frederik Paulsens sejr er spektakulær, da vi jo har at gøre med en ung debutant, som ikke tidligere havde deltaget i et racerløb, da han forrige weekend stillede op i første afdeling af Ferrari Challenge. Nu har han foreløbig taget pole position tre ud af fire gange og tilmed sikret sin første sejr. Det er vildt imponerende, og vi kan godt forvente at se nogle flere kampe mellem ham og vores anden hurtige unge kører, Olivier Grotz. Her er tale om to hårdtarbejdende talenter, som virkelig har ambitioner.


(Foto: Formula Racing)

Næste afdeling af Ferrari Challenge Europe afvikles om to uger, den 1.-2. august på Portimao-banen i Portugal.

Ferrari Challenge Europe 2020

3.-5. juli – Imola, Italien
17.-19 juli – Circuit de Barcelona-Catalunya, Spanien
31. juli-2. august – Portimao, Portugal
28.-30. august – Mugello, Italien
11.-13. september – Spa-Francorchamps, Belgien
25.-27. September – Misano, Italien
4.-7. november – Yas Marina Circuit, Abu Dhabi

Opdateringer, resultater og livestreaming: live.ferrari.com

Formula Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Paulsen
  • Formula Racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk