GT4 European Series   17/08/20

Sikke en sæsonstart !
Efter en flot sæsonstart fører den danske racerkører, Nicolaj Møller Madsen og hans team Allied-Racing, nu både GT4 European Series og ADAC GT4 Germany.

Med en stærk sæsonstart, der har budt på fire pole positions, GT4 banerekord på den berygtede Nürburgring og seks ud af seks mulige podieplaceringer, har racerkører Nicolaj Møller Madsen og hans team Allied-Racing, formået at tilegne sig føringen, i henholdsvis GT4 European Series og ADAC GT4 Germany.

GT4 2020 sæsonen er, grundet COVID-19 pandemien, kommet noget senere i gang. Men Allied-Racing og danske Nicolaj Møller Madsen har i den grad udnyttet ventetiden bedst muligt.

Nicolaj M. Madsen, racerkører, Allied-Racing:
”Vi har arbejdet hårdt og fokuseret under hele nedlukningen. Vi har testet, testet og testet for at sikre os, at vores bil kunne få det absolut bedste udgangspunkt for at vinde dette års GT4 European Series. Samtidig har jeg personligt arbejdet for at holde min stærke fysik, så jeg både mentalt, fysisk og sportsligt kunne stå klar til at jagte trofæerne.”

Den dedikerede forberedelse har fra første løb vist sig at bære frugt. I juli 2020 kørte Nicolaj Møller Madsen teamet til en ny GT4 banerekord på Nürburgring, Tyskland. Som eneste team på Pirelli dæk, slog Nicolaj Møller Madsen rekorden med den nye tid 8:38:174

Efter sæsonens første seks løb, fører teamet både GT4 European Series og ADAC GT4 Germany.
I sæsonens første løb i ADAC GT4 Germany, i weekenden den 14. – 16. august 2020, tog teamet igen en rekord. Denne gang var det som første Porsche til at vinde et ADAC GT4 Germany løb.

Med sejren i weekenden, fører Nicolaj Møller Madsen og Allied-Racing både GT4 European Series 2020 og ADAC GT4 Germany.

I GT4 European Series har Nicolaj Møller Madsen haft fire pole positions, i henholdsvis i Imola, Italien og Misano, Italien. Ud af de samlede seks løb har Nicolaj Møller Madsen og teamet været repræsenteret på podiet hver eneste gang.

Næste løb for Nicolaj Møller Madsen er Nürburgring Endurance Series den 29.08.2020.

Raceclub - Nicolaj Møller Madsen


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk