1600 Challenge   08/09/20

Tilbage i toppen
DM 3 skulle afholdes på FDM Jyllandsringen d. 5-6. sep. og der skulle køres uden tilskuere igen.

Lørdagen startede med en gennemgang af bilen, før Niklas skulle køre træning som det første på dagens agenda. På en forholdsvis kold bane og gamle dæk, var det en tilfreds racerkører som steg ud af bilen til slut, med tredje hurtigste tid med 6 tiendedele til den førende. Med dæk som havde smidt slidbanen på højre for og bag dæk.


(Foto: Photo-Graphic.dk)

Med lidt justeringer på setup, skulle der køres kvalifikation. Efter ændringer i den rigtige retning på bilens setup, blev det til en flot andenplads med kun 2 tiendedele til den førende og stadig med tanken om at bilens setup skulle fin justeres en smule mere.

Søndag morgen startede dagen ud med let overskyede himmel. Dog blev det ikke til mere en overskyede til første heat. Oprindelig skulle Niklas have startede på andenpladsen efter den rigtig finde kvalifikation dagen før, men fordi at teamet først fik tilmeldt til løbet 4 min. efter deadline om lørdagen, blev Niklas straffet med 4 straf placeringer, som betød han skul starte som P6 i stedet for P2.

Starten gik med en Niklas der var utrolig tændt for at få de allerede tabte placeringer tilbage, sim han også gjorde i et snuptag. Efter 70% af løbets gennemgang overhalede han sig op på anden pladsen igen, hvor han kunne sætte jagten ind på den førende.


(Foto: Photo-Graphic.dk)

Efter at have trukket et godt stykke ind på den førende, bliver de vinkede af med det ternede flag. Løbet blev kortet af med 4-5 min ved en fejl, så som den hurtigste på banen kunne det måske være blevet til en første plads med det resterende tid.

Andet løb skulle startes fra P7 da man vender de 8 første om til heat nr. 2. Starten gik og Niklas kom rigtig godt afsted, omgang efter omgang overhalede han de foran kørende biler én efter én, end til han tog første pladsen og fortsatte helt i kontrol over løbet, først over målstregen.

Tredje heat, skulle startes for P8, da man endnu en gang vender de første 8 om til heatet efter. Starten gik og der blev kæmpet en brag kamp for at finde vejen forbi de forankørende konkurrenter.

Efter en masse gode fights, kæmper Niklas på de sidste 2 omgange om at overhale anden pladsen. Som den hurtigste racerkører på banen blev der trykket på for at komme forbi anden pladsen før de ville køre i mål. Det blev til en utrolig hektisk kamp, som desværre ikke blev til en andenplads, men en tredjeplads, en meget tæt kamp imellem to dygtige racerkører med god respekt er altid en fornøjelse, både at være i og at se på udefra.


(Foto: Photo-Graphic.dk)

Og være i / se på udefra var netop en kombination der var mulighed for over søndagens 3 løb, for teamet LIVE streamede nemlig alle tre løb fra et onboard kamera, alt sammen fra teamets egen Facebook side ”Voetmann Racing” hvor man kan følge med i hæsblæsende racerløb, fra indersiden af en racerbil, helt gratis.

Alt i alt en vidunderlig weekend med masser af fart. Weekenden resulterer at Niklas rykker fra sjettepladsen til andenpladsen i det officielle Danmarks Mesterskab.

VOETMANN24​


Læs mere om:
  • Niklas Voetmann
  • Jyllandsringen
  • 06/09/20 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto