Super GT Danmark   28/09/20

Nærkontakt på Ring Djursland
Super GT DanmarkHvis nogen skulle være i tvivl om, at motorsport også kan være en kontaktsport, fik de syn for sagen til Ring Djurslands Efterårsløb.

Det var nok tydeligst i Super GT klassen, hvor der blev puffet, skubbet og klemt for at komme frem i det tæt pakkede felt.

I pauserne mellem heatene hamrede, bankede og skruede mekanikerne og brugte metervis af Gaffatape for at udbedre de værste skader, så løjerne - og kampene - kunne fortsætte.


Ole Petersen slog til i finaleheatet på Ring Djursland og vandt foran Ronnie Bremer og Christian Sørensen.
(Foto: Ib Trebbien)

Jævnbyrdigheden i Super GT feltet betød samtidig, at de tre heat sluttede med tre forskellige vindere. Nicki Petersen startede forrest i søndagens første heat og udnyttede muligheden til fulde ved at køre væk fra dramatikken bag ham og sikre sig sejren.

I andet heat erobrede Ronnie Bremer førstepladsen allerede på første omgang og gav den aldrig fra sig igen. I det afsluttende heat startede Ole Petersen fra pole position, men måtte en overgang ned på andenpladsen inden han kørte sig tilbage i front og blev dagens tredje vinder.

For at undgå for mange deltagere på banens område på samme tid, afviklede man tre klasser om lørdagen og tre om søndagen. Blandt lørdagens klasser var den spændende nye TCR Denmark.

Her havde Jan Magnussen fået fart i sin VW Golf GTI TCR og var med med en sejr og en andenplads dagens triumfator efter underholdende opkørsler gennem feltet i begge heat.

Martin Andersen, der havde vundet første heat, nåede fjerdepladsen i andet.

Ring Djursland

Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 27/09/20 - Ring Djursland - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport