DM Rally   27/10/20

Farten på dagen var til guld for Jacobsen Motorsport
- og samlet set i kampen om det danske mesterskab i rally i deres klasse gav dagens førsteplads så sølv, en stærk slutspurt sikrede dette med 4 point på Powerstagen. Klassevinder og samlet set 18’er generelt ud af over 60 startende mandskaber i deres gruppe E præparerede Opel Corsa OPC.

Jan Jacobsen og hans codriver Kaj Mikkelsen, Holstebro/Sporup var klar og opsat til årets sidste DM afdeling i rally, Djurs Rally, hvor tre forskellige prøver skulle forceres tre gange hver. Alle tre prøverne var af høj kvalitet, Prøve 2/5/8 var en ren grusprøve, og løbets sidste prøve var måske årets bedste prøve i DM turneringen generelt set, en ren asfalt prøve som sidst er kørt tilbage i 1998.

Årets sidste fortælling
Jan: ”vi havde muligheden for at hjemføre DM sølvet, men det krævede at vi kørte på højeste klinge, uden fejl og så at vi kunne finde farten igen. Og det kunne vi, jeg er så glad og stolt over vores indsats til årets sidste løb. Vi fandt det rette set-up mht. dækkens compund, og grus prøven lå godt til os, da jeg er fra den tid med meget grus på prøverne. En fantastisk afslutning på et år, hvor vi til sidste fandt rytmen og melodien i et og samme løb, og samarbejdet inde i kabinen er ALTID til guld”.

Løbet var med to planlagte service efter hhv. Prøve 3 og 6, og i alt 9 hastighedsprøver. Vejrliget var på årstiden fantastisk, og heldigvis nåede DM4 at blive afviklet inden Danmark igen bliver lukket ned i forhold til Covid19.

GULD på dagen - SØLV i mesterskabet, Jacobsen Motorsport kunne ikke få bedre omstændigheder at gå på vinter ferie på, inden sæson 2021 forhåbentlig er lige ’around the corner’.

/Allan POST


Læs mere om:
  • Randers
  • 24/10/20 - Randers - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk