Classic Race Aarhus   13/01/21

Stærk historisk grundstamme ved Classic Race Aarhus
CRAADet bliver racerbiler fra syv årtier, man kan opleve ved årets udgave af Classic Race Aarhus
Godt syv årtiers historie indenfor bilernes og motorsportens udvikling er på plakaten, når Classic Race Aarhus den 17.-19. september finder sted på vejene rundt om Mindeparken i det sydlige Aarhus. Løbet – der har til formål at skabe midler til forbedring af børns trafiksikkerhed – får også i sin 11. udgave en stærk historisk grundstamme.

”Det er de gamle racerbiler, der er vores sportslige DNA, og som skaber grundlaget for vores fortælling om motorsporten fra årtierne efter besættelsen og frem til nutidens motorsport,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus.


De yngste af de ældste. Sådan beskriver man bedste bilerne i Youngtimer-klassen, som også er med på programmet ved årets Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus / Henrik Sørensen)

”Vi har til årets udgave af løbet styrket denne fortælling ved at sætte SixtyFivers på programmet. Dermed forventer vi, at Classic Race Aarhus får deltagelse af ikke bare langt flere biler fra 50erne og 60erne end tidligere, men også et mere varieret felt blandt de ældste biler.”

Det er klassikere som Alfa Romeo Giulia, Mini Cooper og Volvo 544, der alle blev lanceret for mere end 50 år siden, som SixtyFivers byder på.


I slutningen af 60erne begyndte bilfabrikkerne at fremstille deciderede sportsversioner af deres standardvogne, og de er toneangivende i 71-klassen
(Foto: Classic Race Aarhus / Jesper Larsen)

”Men vi stopper naturligvis ikke her,” fortsætter Poul Dalsgaard. ”Ligesom i de tidligere år kommer dette års program også til at tælle yderligere to såkaldte årgangsklasser, henholdsvis 71- og 76/90-klassen. Her har bilerne typisk fra 30 til 50 år på bagen, og dem er der mange, som kan huske fra deres barndom og ungdom, og de plejer altid at levere godt race. Hertil kommer så endnu en historisk klasse, nemlig Youngtimer, der jo er klassen for de yngste af de ældste biler ved Classic Race Aarhus. Her køres der tæt race i standardvogne som eksempelvis BMW M3, Peugeot 306 GTI, Toyota Supra og andre genkendelige biler fra før 2003.”


Leif Nørgaard Christiansen har tidligere deltaget i 76-90-klassen ved Classic Race Aarhus. I den forgangne sæson blev han tysk mester i sin ikoniske Ford Sierra RS500 Cosworth
(Foto: Classic Race Aarhus / Peter Marker)

Det samlede program for Classic Race Aarhus er nu så småt ved at tage form.

”Men vi har stadig lidt i mere historisk i ærmet, som vi vil kunne præsentere i den kommende tid,” lover Poul Dalsgaard. ”Det varer heller ikke længe, inden de aktive kan begynde at tilmelde sig arrangementet.”

”I løbet af januar åbner vi for tilmeldingen,” fortæller Steffen Møller, sportschef ved Classic Race Aarhus. ”Blandt de aktive indenfor den historiske motorsport er der typisk stor interesse for visse klasser, og vi giver også i år kørerne mulighed for at kunne tilmelde sig i god tid, så de ikke skal bekymre sig over det, når først den nye sæson for alvor går i gang.”

Classic Race Aarhus


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/09/21 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto