Lamborghini Super Trofeo   13/04/21

Rossel er tilbage i Super Trofeo
Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en sæson, når Kevin Rossel er med på de hjemlige baner i Super GT, mens han endnu engang rækker ud efter den europæiske top i Super Trofeo.

I 2019 blev han dansk mester i Super GT, og sidste år sikrede han sig en plads på podiet i den første sæson bag rattet i en Lamborghini. Det skete, da han i Super Trofeo blev den højst placerede i Young Drivers-programmet, og nu får Kevin Rossel mulighed for at kombinere de to ting. På de hjemlige baner sker det som tidligere annonceret for titelbejleren Outzen Motorsport, og lige før sæsonstart er fortsættelsen af det europæiske eventyr faldet på plads.


(Foto: FotoSpeedy)

- Det har været et stort puslespil med mange muligheder, fordi situationen er speciel for både kørere og teams på grund af Corona, men det har hele tiden været planen og håbet at fortsætte i Super Trofeo-serien. Jeg har fået aftale på plads med GSM Racing, hvor jeg skal sidde i bilen med stærke Jonathan Cecotto, der vandt VM-finalen i serien i 2019. Jeg har store forventninger, og det bliver spændende at komme ind på et nyt hold, der også har store ambitioner, fastslår Kevin Rossel, der glæder sig til en sæson med markant flere løb.

- Muligheden for at køre både Super GT og Super Trofeo er fantastisk, for jeg vil selvfølgelig allerhelst sidde bag rattet i en racerbil, og så er jeg kommet ind på to hold, der vil kæmpe med om de sjove ting. Det giver også nogle helt fantastiske muligheder i forhold til mine sponsorer, som er uvurderlige i alt de her, og jeg håber meget på, at jeg kan betale dem tilbage med succes på både de danske og de store europæiske baner. Nu kan jeg allerede se frem til debut på en ikonisk bane som Monza i næste weekend, og det bliver helt vildt fedt bare at give den gas igen, lyder det med et stort smil fra Kevin Rossel, der har mulighed for at deltage i alle løb begge serier.

Lars Guldager Dyhr


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Monza
  • 18/04/21 - Monza - Lamborghini Super Trofeo

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport