MC sport   02/06/21

Rigtig god Super Bike sæsonstart for Team Xpedit
Steven og Simon Tirsgaard fik en rigtig god start ved 1. afdeling af Int. Bike Promotion Championship på Oschersleben banen i Tyskland i Super Bike klasse.

Første afdeling af serien blev kørt på Oschersleben banen i den forgangne weekend sammen med flere andre klasser med Bike Promotion som arrangør. Der var mulighed for træning og løb både fredag – lørdag og søndag. Vejret var virkelig fin med både sol og varme.


Rigtig god Super Bike sæsonstart for Team Xpedit.

Steven og Simon deltog på deres BMW S 1000 RR - racere og første gang på en stor race bane. Det var første banekørsel i 2021, hvor der lige skulle bankes noget rust af og omgangstiderne ved de første træningspas manglede 5 – 6 sekunder pr. omgang samtidig med den nye elektronik lige skulle ind på rygraden.

Slut kvalifikationen gik ikke helt efter planen, da løbet blev rød flaget og startplacering blev Simon som nr. 5 og Steven på 10. pladsen.

I løbet lørdag kørte Steven sig frem på 2. pladsen med Simon lige efter som nr. 3. Det var en dansk kører som nr. 1 – Jan Christiansen. Et flot podie med 3 danske kørere.

Seriens løb 2 blev afviklet søndag eftermiddag med høj sol over banen. Simon fik en rigtig god start, der i løbet af de første omgange blev vekslet til en sikker føring. Steven fik sig kæmpet op gennem feltet, hvorefter jagten blev sat ind efter teamkammeraten Simon, men han var stukket af med et stabilt forspring på 2 – 3 sekunder. Steven sluttede på en sikker 2. plads.

Det var en fornøjelse med over 40 Super Bike deltagere i feltet fra flere europæiske lande. Vi glæder og til næste afdeling på Brno banen i Tjekkiet om 3 uger.

Se også:
https://tirsgaardracing.dk/
https://www.facebook.com/Tirsgaardracing/

Team Xpedit
Tirsgaard Racing


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard
  • Steven Tirsgaard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport