24H Series   02/06/21

Michael Christensen ønsker at tilføje eftertragtet trofæ
Michael Christensen har vundet 24 timers Le Mans, 24 timers Daytona, 24 timers Spa, 12 timers løbet på Sebring og han har været verdensmester i GT sportsvognsracing. Men der er et løb, han ønsker at føje til sin imponerende sejrsrække. 24 timers løbet på verdens mest krævende racerbane Nürburgring Nordsløjfe.

I weekenden afvikles den 49. udgave af 24 timers løbet på den 25,4 kilometer lange racerbane, der er en kombination af Nürburgring Grand Prix banen og den berygtede Nordsløjfe, der snor sig igennem Eifel bjergene i Tyskland.

24 timers løbet blev afviklet for første gang i 1970 og er gennem de seneste år blevet et af de meget prestigefyldte racerløb, som alle gerne vil vinde. 120 biler stiller til start, heraf 35 biler i den hurtigste klasse for GT3 (SP9) biler. Det er her Michael Christensen stiller til start i Manthey Racings gul-grønne "Grello" Porsche 911 GT3 R med startnummer 911. Michael Christensen kommer til at dele bil med Kevin Estre, Matteo Cairoli og Lars Kern. De får i GT3 klassen modstand af biler fra Audi, Mercedes-AMG, Ferrari, Lamborghini og de forsvarende vindere BMW.

"Jeg vil rigtig gerne kunne tilføje en sejr i 24 timers løbet på Nürburgring til mit CV" fortæller Michael Christensen. "Sidste år måtte vi trække teamet grundet Corona, så jeg er ekstra sulten i år. Det løb har været lige ved og næsten mange gange, så jeg håber i år er året. Men det bliver rigtig svært. Der er så mange stærke teams, der alle ønsker at vinde. Men jeg føler, vi er så godt forberedt som vi kan være. Hvis man ikke er forberedt, så er det et løb, der bider fra sig. Til gengæld byder løbet altid på så mange uforudsete ting, som man ikke kan forberede sig på. Men har skal man have en stærk kørersammensætning og et stærkt team, så man kan træffe hurtige beslutninger og her føler jeg vi står rigtig stærkt".

Løbet starter lørdag den 5. juni kl. 15.30. Løbet livestreames på www.24h-rennen.de hvor der også kan findes livetiming. Desuden er Michael Christensens Porsche udstyret med onboard kamera, så den kan følges alle 24 timer. Onboard kamera findes på Manthey Racing YouTube kanal.

Tidsplan
Torsdag den 3. juni
12:30-14.00 Qualifying 1
20:30–23:30 Qualifying 2

Fredag den 4. juni
15:30-16:30 Qualifying 3
18:30–20:50 Top Qualifying 1+2

Lørdag den 5. juni
11:30–12:30 Warmup
15:30 Start 24-hour race

Søndag den 6. juni
15:30 Finish 24-hour race

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 06/06/21 - Nürburgring - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport